Databrud meldt til Datatilsynet

Foto: Skive Kommune.
dato

Skive Kommune har anmeldt et databrud til Datatilsynet. Databruddet involverer virksomheder, der har modtaget unødvendige oplysninger om retsgrundlaget for udbetalinger på vegne af borgere.

Fejlen er opstået i Kommunernes Ydelsessystem, som alle kommuner bruger til at sende beskeder til virksomheder, der modtager ydelser eller refusioner på vegne af borgerne. Skive Kommune vurderer, at der er tale om et databrud og har derfor meldt det til Datatilsynet.

Chris Dahl, leder af Borgerservice i Skive Kommune, understreger, at der ikke er videregivet andre typer af personoplysninger, og at kommunen står til rådighed for borgere med spørgsmål.

Databruddet kan have berørt 223 borgere, der har modtaget enkeltydelser og boligindskud eller pensionsindbetaling ved tabt arbejdsfortjeneste i perioden fra den 8. juni 2020 til den 9. februar 2024. Berørte borgere kan henvende sig til Ydelseskontoret eller Kultur og Familieforvaltningens sekretariat.


https://skive.dk/nyheder/sas-borgerservice-ydelse/databrud-meldt-til-datatilsynet/
Kilde: Skive Kommune

Seneste på facebook