Brug din søndag med familien og brætspil på Skive Bibliotek

Foto: Biblioteket i Skive finder deres bedste brætspil frem søndag d. 14/11.
Profilbillede
dato

Hvorfor ikke tage et smut forbi biblioteket på søndag sammen med familien og bruge den på en god omgang brætspil?

Efteråret er lig med hygge og rolige stunder, og det går meget godt i spænd med en rar eftermiddag med brætspil sammen med familien.

Er I glade for brætspil hjemme hos jer? Så har I mulighed for at prøve et, I ikke har prøvet før, eller blot spille det i andre omgivelser, hvis I tager forbi biblioteket i Skive på søndag den 14. november til Søndagssjov. 

Her finder biblioteket deres brætspil frem, og så kan I dykke ned i lige præcis det, I gerne vil give jer i kast med. Det er mellem klokken 14.00 til 15.00, og det er gratis at bruge spillene. I skal bare møde op.

Hvis ikke det er en oplagt mulighed for at få en rar eftermiddag med familien, så er der ikke meget som er. Og hvem ved, om den gode stemning også bliver en anelse udfordret af intensitet og spænding, alt efter hvor meget I går op i konkurrencer hjemme hos jer – I kan jo ikke alle vinde!

Kilde: Redaktionen