Boudigaard Begravelse – lokal forankring og faglighed i generationshøjde

Foto: Boudigaard Begravelse. Rikke Boudigaard og Søren Toft.
Profilbillede
dato

Når livet gør ondt, er det trygt at vide, at der står mennesker klar med ro, nærvær og erfaring. Hos Boudigaard Begravelse i Skive og Vinderup er det Søren Toft og Rikke Boudigaard, der i dag driver den familieejede forretning, som blev grundlagt i 1996 af Rikkes far, Søren Boudigaard.

2. generation bag styrepinden

Siden overtagelsen for godt tre et halvt år siden har Søren og Rikke fundet deres rytme og roller. Søren er den trygge hånd, der møder familierne med respekt og omsorg, mens Rikke står for administration, struktur og udvikling – og sikrer, at forretningen hele tiden følger med tiden. I 2024 kunne Søren desuden fejre 25-års jubilæum i forretningen, hvilket vidner om mange års erfaring i mødet med pårørende.

Et stærkt hold med både erfaring og nye kræfter

Boudigaard Begravelse er et lokalt forankret team, hvor både erfaring og nye kræfter bidrager. Efter 12 år i forretningen er Birgitte Sand Mortensen gået på pension, men hjælper stadig til, når der er brug for det. Samtidig er Astrid Foged Johnsen fra årsskiftet trådt ind i virksomheden. Hun er i gang med bedemandsuddannelsen gennem brancheforeningen Danske Bedemænd og er allerede blevet et varmt og roligt ansigt at møde i forretningen.

Foto: Boudigaard Begravelse

Udover Søren, Rikke og Astrid består holdet af bedemandsassistenterne og chaufførerne Peter, Ib og Poul Erik – altid klar til at træde til. Og selv familiens næste generation, sønnerne Anton og Andreas, giver en hånd med, når der er brug for det.

Kvalitet og tryghed gennem brancheautorisation

Hos Boudigaard Begravelse er faglighed og ordentlighed en kerneværdi. Forretningen er både ISO 9001-certificeret og brancheautoriseret gennem Danske Bedemænd, hvilket sikrer gennemsigtighed, skriftlige aftaler og løbende evaluering. Det giver tryghed for de pårørende – og understreger, at der her er tale om en virksomhed, som stiller høje krav til sig selv.

Foto: Boudigaard Begravelse

Lokal forankring og nærvær

Med hovedforretningen i Skive og en afdeling i Vinderup dækker Boudigaard Begravelse hele Skive, Salling, Fjends og Vinderup-området. Den lokale forankring betyder, at de ikke alene kan rykke hurtigt ud, men også kender områdets mennesker og samarbejdspartnere. Det giver en særlig tryghed i en tid, hvor overskuddet kan være småt, og behovet for støtte stort.

Vil du vide mere om Boudigaard Begravelse og deres arbejde, kan du besøge deres hjemmeside eller følge med på Facebook.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.