Bliv pædagog i Vestfjends Børnehuse og skab lys i børns øjne

dato

VESTFJENDS BØRNEHUSE SØGER DIG
- der vil være med til at understøtte at børnene kan opleve mestring og have lys i øjnene.

Vi søger en pædagog til vores vuggestue i Åkanden, i Vridsted.
Vi ønsker din tiltrædelse senest den 1. oktober 2026 - men meget gerne før, hvis du kan tiltræde tidligere. Vi venter dog gerne på den rette person.

Vi søger i dine faglige kvalifikationer

  • at du er uddannet pædagog
  • at du er fagligt og teoretisk velfunderet
  • at du er bevidst om dit eget pædagogiske afsæt
  • at du har stærke relationskompetencer
  • at dit børnesyn tager afsæt i, at alle børn har værdi i sig selv og gør det bedste de kan - det er de voksne som kan skabe forandringen
  • at du kan arbejde målrettet og skabe læringsmiljøer, der understøtter børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse
  • at du kan skabe rammer og struktur, der giver børnene genkendelighed i hverdagen
  • at du har kompetencerne til at sikre et godt og tæt forældresamarbejde
  • at du ser forældre som de vigtigste mennesker i børnenes liv og som vores vigtigste samarbejdspartnere
  • at du har kompetencerne til at planlægge, udføre, dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde.
  • at du kan tage udfordrende opgaver og følge dem til dørs.
  • at du er ansvarsbevidst, har et godt overblik og kan gå forrest, ved siden af og bag ved i samarbejdet med dine kollegaer.

Vi søger i dine personlige kvalifikationer
  • at du har lys i øjnene og udviser engagement
  • at du er relationel stærk
  • at du har kompetencerne til at regulere eget og andres nervesystem
  • at du er indstillet på, at vi har høje forventninger til dine menneskelige egenskaber, din fagfaglighed og din evne til refleksion
  • at du besidder gode samarbejdsevner og kan arbejde i teams og på tværs af afdelinger/institutioner
  • at du vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor god kommunikation, faglighed samt humor er vigtige elementer i vores kultur.

Vi tilbyder
En arbejdsplads i positiv udvikling, hvor du bliver en del af en engageret personalegruppe. Vi har en anerkendende tilgang til både børn og voksne og bruger Marte Meo principperne i vores praksis. Vi arbejder kontinuerligt med at skabe inspirerende og udviklende læringsmiljøer med fokus på sunde børnefællesskaber. Vi lægger stor vægt på, at se muligheder frem for begrænsninger.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi løfter i flok og gør det bedste vi kan for at skabe en positiv forskel for alle - børn som voksne. I vores institutioner er der plads til humor og begejstring. Vi ser forskelligheder som en styrke og vi forventer at du bidrager med dine kompetencer, så vi sammen kan skabe et dagtilbud af høj kvalitet, til gavn for vores børn.

Vores børnesyn
Vores børnesyn er, at alle børn har værdi og potentiale. Alle børn har både ret til og udvikles gennem aktiv deltagelse i sunde fællesskaber.
Vi er en del af Viborg Kommune, hvor vi arbejder med de fire syn, Evalueringskultur, Sampraksis og ”Vi lærer sammen”.
Du vil også blive en del af et kompetenceudviklingsforløb, der skal understøtte arbejdet med ”Stærke børnefællesskaber” og vi sætter LEGEN i fokus bla. ved et udviklingsprojekt der hedder Alle Børns Dagtilbud.

Om Vestfjends Børnehuse
Vestfjends Børnehuse består af 2 huse.
Åkanden er en integreret enhed med plads til 42 børnehavebørn i alderen 3-6 år og 15 vuggestuebørn i alderen 0-2 år.
Myretuen er også en integreret enhed med plads til 40 børn i alderen 3-6 år og
5 vuggestuebørn i alderen 0-2 år.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte leder Ann Sigh på telefon 23300759 eller mellemleder Lotte Have Dahlgaard på telefon 20378479 (Grundet sommerferie træffes Ann og Lotte først fra den 5. august 2026)

Løn og ansættelsesforhold
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL

Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

I Viborg Kommune er det besluttet, at alle stillinger på velfærdsområdet bliver slået op som fuldtidsstillinger på 37 timer. Ønskes et andet timetal, kan dette drøftes til ansættelsessamtalen og vi finder altid en løsning på det til gavn for både dig og os.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 25. august 2026.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vestfjends Børnehuse, Åkanden, Pilkærvej, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2b61b7cc-b4be-4da6-a45c-af28a95967ad

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler