Vil du gerne opnå et optimalt resultat med din hudpleje?
For at undgå ældning og/eller rynker længst muligt, er det vigtigt, at man så tidligt som muligt begynder at passe godt på sin hud og følge vejledning fra en professionel kosmetolog.
Kun en uddannet kosmetolog eller kosmetiker kan foretage en korrekt analyse af din hud.
Man taler ikke kun om hudtyper, men også om hudtilstande. Hudtypen er genetisk bestemt og ændres ikke.
Hudtilstanden derimod kan vi gøre noget ved med ansigtsbehandlinger og de rigtige produkter.
Ofte er der ikke tale om bare én hudtilstand, som eksempelvis tør, fedtet, sensitiv eller dehydreret hud, men at forskellige områder af ansigtet har hver sin tilstand og kræver sin egen individuelle pleje.
For eksempel kan huden have en lokal følsomhed, som kræver specifik behandling, ligesom der kræves speciel pleje til øjenområderne og måske en differentieret behandling til en fedtet T-zone.
Ud over at det er vigtigt at anvende renseprodukter samt dag- og natcreme hver dag, er det også vigtigt jævnligt at besøge sin kosmetolog for en mere intensiv behandling.
Gode råd om hudpleje i hverdagen
De følgende trin tager kun ganske lidt tid og er nemme at udføre.
• Afrensning er vigtigt både morgen og aften for at kunne klargøre huden til at modtage de aktive geleer og cremer.
Til afrens findes varianter af mild rensemælk og renseolie tilpasset forskellige hudtilstande.
• Aften: Om aftenen afrenses for at fjerne make-up og forurening, så huden er klar til at regenerere sig om natten, og her hjælpes den godt på vej af en god natcreme.
• Morgen: Men er det så nødvendigt at rense om morgenen?
Ja det er det, for mens huden har regenereret sig i løbet af natten, så har den afstødt en masse døde hudceller, der blandet med fedt, nu ligger på overfladen.
Så når du også renser om morgenen, bliver huden klar til at tage imod de aktive ingredienser fra serum og dagcreme.
• Det lidt ekstra: Ud over produkter til den daglige hudpleje har Medex et omfattende udvalg af aktive specialprodukter som serum, ampuller og essentielle olier til at supplere med. Disse produkter kan især anbefales, hvis huden efter en stresset periode med sygdom eller andre forhold er blevet svækket og har brug for et ekstra løft.
• Ugentligt: Man kan med fordel lægge en regenererende maske ovenpå dråber af ampul eller serum en gang om ugen.
Din Medex-kosmetolog Beauty by Birkø er specialiseret i at analysere huden og kan derfor give den rette, individuelle produktvejledning samt udarbejde et individuelt kurplejeprogram.
Så spørg endelig.
Hvorfor er Medex hudplejeserie anderledes og bedre?
Flere og flere søger et mere frisk, ungt og vitalt udseende, lige som mange gerne vil små rynker og ar samt hudproblemer som acne eller eksem-agtig og følsom hud til livs.
For at opnå et mærkbart resultat i hudplejebehandling er det afgørende, at produkterne er terapeutiske. Mens en lang række produkter blot tilfører lidt velvære og fugt, trænger de terapeutiske produkter, også kaldet biomedicinske produkter, dybere ind og behandler aktivt og effektivt.
Medex er en komplet serie af hud- og kropsplejeprodukter, der udelukkende anvendes og forhandles af anerkendte og specialuddannede hudterapeuter.
Dette sikrer, at du altid er i trygge og professionelle hænder.
Produkterne udvikles i Medex Bio Science Cosmetics egne laboratorier og af egne forskere, og alle produkter fra Medex bliver gennemtestet i både uafhængige laboratorier samt på universitetsklinikker.
Medex produkterne er unikke – og uanset hudtype og formål, finder man altid produkter tilpasset de individuelle behov.
Medex er førende inden for bl.a. acne og anti-age behandling og har desuden en unik position i før- og efterbehandling i forbindelse med fillers og kosmetisk kirurgiske indgreb.
Fundamentale principper i Medex-filosofien:
• Naturlige ingredienser uden parabener anvendes altid, så vidt det er muligt
• Løbende justering af produkterne på baggrund af videnskabeligt testede virkestoffer
• Ingen anvendelse af farvestoffer eller dufttilsætning, undtagen dette er strengt nødvendigt
• Altid anvendelse af den mest aktive form af de aktive stoffer
• De ikke-aktive stoffer (vehikel/bærerne) i produkterne er altid af højeste kvalitet
• Ingen dyreforsøg
• Ingen anvendelse af PVC
• Emballagen er lavet af genbrugspapir
Beauty by Birkø – DIN anerkendte og autoriserede Medex kosmetolog
Jeg har valgt de skønne produkter fra Medex, fordi jeg på egen hud har opnået unikke resultater med Medex produkterne, så jeg kan stå inde for dem.
For at holde mig opdateret og for at dygtiggøre mig er jeg på kursus hos Medex Academy & Kursuscenter et par gange om året, ligesom jeg er medlem af Dansk Kosmetolog Forening, hvorigennem jeg holder mig opdateret på, hvad der rører sig i branchen samt den nyeste lovgivning indenfor mit område.
Har du lyst til at prøve de skønne produkter fra Medex, så kontakt mig på 60536254 eller bestil en tid på www.beautybybirko.dk