VestVin har indtaget byen med smil på læben: “Vi har fået en meget god start”

Sonny og Palle fra Vestvin (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

VestVin, den lokale vinforretning i Skive, har hurtigt gjort sig bemærket som en anderledes og imødekommende destination for vinelskere i området.

Åbnet af Palle Strande i samarbejde med MIFA-gruppen, er butikken blevet en realitet og har allerede opnået stor succes.

Med et unikt koncept, der forener træ og en varm kundeservice, tilbyder VestVin et omfattende udvalg af vine til konkurrencedygtige priser.

Drømmen bliver til virkelighed
Palle Strande, der tidligere arbejdede i Vinderup & Omegns Brugsforening (SuperBrugsen), bar på en længe næret drøm om at åbne sin egen vinbutik med en anderledes tilgang.

Det var under et møde med Mette og Flemming fra MIFA Gruppen, der har rødder i Vinderup, at ideen om VestVin begyndte at tage form. Palle og MIFA-gruppen fandt hurtigt en fælles vision og besluttede at realisere projektet sammen.

“Vi mødtes ad flere omgange, og fandt fælles fodslag for projektet, som jeg havde haft liggende i skuffen i nogen tid,” fortæller Palle og fortsætter:

“Efter de første møder blev vi hurtigt enige om at vi skulle "tænke" en masse træ ind i Vinbutikken, og bruge det som MIFA Gruppen har arbejdet med igennem de sidste 40 år.”

MIFA Gruppen, der blandt inkluderer MIFA Pladen, Vinderup Træ Industri (VTI) og Norto, har en lang historie inden for træbearbejdning og produktion. Det blev besluttet at integrere træelementer i VestVin-butikken, hvilket skulle reflektere MIFA Gruppens ekspertise og skabe en unik atmosfære.

God vin uden dikkedarer har bragt succes
VestVin byder kunderne velkommen med åbne arme og et smil på læben, og det er vigtigt for Palle:

“Vi sælger vin til alle. Vi tilbyder vores kunder et kæmpe sortiment, og det hele bliver serveret i øjenhøjde og med et smil på læben.”

For at sikre kundernes tilfredshed og konkurrere med de store webshops har VestVin indført en prismatchpolitik. Priserne matcher dem, der findes online, hvilket giver kunderne mulighed for at nyde fordelene ved at handle lokalt samtidig med at få konkurrencedygtige priser.

Og selvom VestVin har fået en rigtig god start, så kan Palle fortælle, at man lige nu arbejder på også at åbne en webshop:

“Vi har fået en meget god start i butikken, og inden længe åbner vi også en topmoderne webshop med vin og andre spændende produkter i sortimentet,” slutter han.

Du finder meget mere om VestVin på deres Facebookside og hjemmeside, eller du kan slå et besøg forbi på adressen Holstebrovej 72, 7800 Skive.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: VestVin

Seneste på facebook