Brænder du for ledelse med høj faglighed, og har du ambitioner om at skabe stærke organisatoriske rammer for et tværfagligt arbejdsmiljø? Har du erfaring fra socialområdet og lyst til at gå foran i udviklingen af en arbejdsplads, hvor borgerens livskvalitet er omdrejningspunktet? Så er du måske vores nye afdelingsleder på Limfjordsbakken i Skive Kommune. Stillingen er ledig som følge af en omstrukturering af ledelsen på Limfjordsbakken.
Om Limfjordsbakken
Vi er et specialiseret botilbud for voksne borgere med erhvervet hjerneskade og komplekse funktionsnedsættelser. Vores tilgang bygger på neuropædagogik, træning i hverdagsaktiviteter og tværfaglig indsats. Vi har 24 pladser fordelt på tre enheder, og vi arbejder målrettet med både pædagogiske, sundhedsfaglige og terapeutiske indsatser – med borgerens ønsker og behov som den styrende værdi.
Medarbejdergruppen består af en ligelig fordeling af pædagoger, sundhedsfaglige medarbejdere samt ergo- og fysioterapeuter, hvilket sikrer en bred og tværfaglig tilgang til borgernes behov.
Din rolle som afdelingsleder
Som afdelingsleder har du det daglige ansvar for personaleledelse, faglig kvalitet og drift på tværs af Limfjordsbakkens tre enheder. Du bliver leder for ca. 50 medarbejdere og får en central rolle i at sikre trivsel, faglighed og struktur i en kompleks og udviklingsorienteret hverdag.
Du refererer til centerleder Susanne Thomassen, som har det overordnede ledelsesansvar for Limfjordsbakken. Du bliver en del af ledelsesteamet og har et tæt samarbejde med centerleder, samt med faglig koordinator og praksisnær udviklingsassistent, som understøtter den faglige udvikling og daglige praksis.
Du vil samtidig indgå i Skive Kommunes samlede ledergruppe på socialområdet, hvor du er med til at sætte retning for det samlede område og bidrage til samarbejde og udvikling på tværs af botilbud og målgrupper.
Du følger desuden enkelte borgerforløb tættere og samarbejder med pårørende.
Dine kerneopgaver
Som afdelingsleder får du ansvar for at lede, udvikle og støtte ca. 50 medarbejdere i et tværfagligt miljø. Du skal sikre en høj faglig standard i det pædagogiske, sundhedsfaglige og rehabiliterende arbejde, og samtidig understøtte trivsel, arbejdsmiljø og god kommunikation i hverdagen.
Du har en central rolle i at sikre en stabil og sammenhængende drift, herunder planlægning og bemanding. Derudover skal du omsætte kommunale strategier og værdier til konkret praksis i afdelingen og bidrage aktivt til refleksion og faglig udvikling i samarbejde med faglig koordinator og udviklingsassistent.
Endelig vil du være med til at sikre en god onboarding og fastholdelse af medarbejdere gennem rekruttering og introduktion, og du skal være med til at skabe en arbejdsplads, hvor både faglighed og arbejdsglæde trives.
Vi søger dig, som:
Har en sundheds-, pædagogisk eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund og gerne erfaring fra social- og handicapområdet – særligt med borgere med erhvervet hjerneskade. Du har ledererfaring og/eller en relevant lederuddannelse, og du formår at balancere tydelighed og refleksion i din ledelsesstil.
Du er relationsstærk og har blik for både individ og helhed. Du kan skabe struktur og arbejdsglæde i en kompleks hverdag og trives med at tage ansvar og gå forrest. Samtidig værdsætter du samarbejde og har mod til at stille krav, når det er nødvendigt – altid med respekt for fællesskabet og den enkelte.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen i en spændende og kompleks organisation, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel. Du bliver en del af en meningsfuld arbejdsplads med et stærkt fagligt fundament og et tæt samarbejde med centerleder, faglig koordinator og udviklingsassistent.
Som afdelingsleder får du en nøgleposition med stor indflydelse på faglighed, trivsel og den daglige praksis. Du bliver samtidig en del af Skive Kommunes ledergruppe på socialområdet, hvor du bidrager til samarbejde og udvikling på tværs af botilbud og målgrupper.
Der er mulighed for faglig sparring og deltagelse i relevante kurser efter behov. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med høje ambitioner og en kultur præget af tillid, engagement og lyst til at gøre en reel forskel.
Ansættelsesstart: Snarest muligt eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 14. august
Samtaler: i uge 34
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte centerleder Susanne Thomassen i uge 32 på telefon 20 98 46 73 – eller lave en aftale om en uforpligtende samtale over en kop kaffe.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Botilbuddet Limfjordsbakken, Marienlystvej, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a0df65fe-3007-4010-8145-a625387263db