FC Salling var søndag draget til AaB's Anlæg for at stjæle point. Efter en hård fight kunne FC Salling rejse hjem med en 0-3-sejr, og de tre point.
Efter kampen fangede VORES By Skive, FC Sallings træner Michael Nissen, til en reaktion på kampens forløb.
“Rigtig fornuftig sæsonstart med en masse gode momenter, som vi kan tage med videre til de kommende kampe. Vi kom med god energi, var gode på bolden og lykkedes igen med at holde clean sheet.”
Træner Nissen fremhæver, hvorfor de vinder kampen over AaB:
“Jeg synes, at det er en af de bedre kampe vi har spillet på bolden, hvor vi satte nogle rigtig fine ting sammen i flere perioder. Samtidig lykkedes vi også et godt stykke hen af vejen med et højt og aggressivt pres, på en rigtig varm augustdag.”
Michael var glad for sine spilleres præstation ovenpå dagens udesejr.
“Der var mange jeg kunne fremhæve for en flot indsats i kampen, men især Magnus Jensen og Adam Nedergaard leverede flotte præstationer.”
På lørdag den 20. august skal FC Salling møde RKG. Kampen fløjtes i gang klokken 11:15 på Egeris Idrætsanlæg.
Kampens resultat:
0-3
til
FC Salling
Række: U15 Drenge Liga 2B
34' | 0-1 | Mattias Rold |
55' | 0-2 | Viktor Jensen |
63' | 0-3 | Oliver Broe |