Udviklingskonsulent til Sekretariatet i Kultur- og Familieforvaltning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en kollega i konsulentteamet, der med fokus på skole-, dagtilbuds- og familieområdet og med ekstra tryk på det tværfaglige understøtter organisationen, leder- og chefgruppen.

I Skive Kommunes Kultur- og Familieforvaltning søger vi en udviklingskonsulent, der brænder for udvikling, processer og projekter. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med ledelse på flere niveauer samt kollegaer med forskellig faglige baggrunde. Du skal derfor besidde en høj grad af samarbejdsevne og -vilje. Stillingen byder på alt fra opgaver målrettet det politiske niveau til projekter og understøttelse tæt på praksis på hele børne- og ungeområdet.

Verden er foranderlig…
Ikke mindst på familie-, skole- og dagtilbudsområderne, der som helt grundlæggende kommunale velfærdsydelser er under konstant forandring. Vi arbejder hele tiden og indgående med at omsætte de politiske beslutninger til virkelighed. For os er det afgørende, at børn og forældre oplever kvalitet i de ydelser, vi tilbyder i regi af sundhedsplejen, PPR og Familieafdelingen, i folkeskolen og i dagtilbuddene – og du skal på forskellig vis give os kvalificeret hjælp hertil.

Dine opgaver favner bredt fra grunddrift til udviklingsopgaver - og alt derimellem. Det vil bl.a. omfatte

  • Politisk betjening og understøttelse af ledere og chefgruppe.
  • Koordinering af større og mindre projekter på børne, unge- og familieområdet.
  • Procesfacilitering og implementering af udviklingsopgaver indenfor og på tværs af fagområder.
  • Udarbejdelse af analyser, evalueringer, politiske sagsfremstillinger mm.
  • Både skriftlige og mundtlige formidlingsopgaver.

Du er ikke alene…
At være ansat i Skive Kommune forudsætter, at du i fællesskab med andre ønsker at bidrage til noget større end dig selv. Vi har en kultur, hvor vi ikke er specielt hierarkiske, men står sammen om at gøre en forskel.

Til at løfte opgaverne – både i de strategiske og de mere konkrete – indgår du i det daglige i et stærkt fællesskab med fem andre konsulenter. Vi ønsker at styrke tværfagligheden, sammenhængskraften og fokus på det samlede børne- og ungeområde. Du er ligeledes en vigtig medspiller og del af det øvrige Sekretariat, der bl.a. løser opgaver som økonomi, budget/regnskab, politisk betjening, MED-udvalg, administrativ understøttelse af fagområderne, pladsanvisning m.m. Du refererer til sekretariatschefen, men dine opgaver vil blive løst i samspil med hele chefgruppen.

Hvad kigger vi ind i…
Chefgruppen har stort fokus på i endnu højere grad at sikre implementering af strategiske indsatser samt styrkelse af det tværgående samarbejde. I den forbindelse bidrager vi, som en del af plan- og udviklingsstrategien i Skive Kommune, til at omsætte direktionens strategiske indsatsområde med porteføljestyring i hele kommunen.

Vi er optaget af fortsat at fastholde og udvikle kerneområderne og opgaverne på tværs af familieområdet, skole- og dagtilbud. Vi er en veldrevet forvaltning, og vi arbejder dedikeret på lokal omsætning af overskrifter som fx barnets lov, Den Sammenhængende Børnepolitik, børn og unges trivsel, kvalitetsudvikling i folkeskoler og dagtilbud, tværsektorielt samarbejde m.m.

Hvad byder du ind med…
Vi forudsætter, at du kan se dig selv som holdspiller og tænker tværfagligt. Du er proaktiv og dygtig til at gennemskue, bevare overblik, facilitere og holde fremdrift. Du lytter og skaber dialog mellem mange forskellige aktører, ledere og medarbejdere, så vi bedst muligt udnytter forskelligheder og finder fælles løsninger til gavn for børn og familier i Skive Kommune.

Vi forventer, at du har en faglig og teoretisk velfunderet ballast, der betyder, at du mestrer at holde momentum i processer og nå målene. Derudover vil det bestemt være en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde i en politisk ledet organisation og et indgående kendskab og indsigt i forvaltningens fagområder.

Du er god til at skabe relationer og trives med at formidle til kollegaer og samarbejdspartnere på flere niveauer. Du går heller ikke af vejen for at finde skæve løsninger på komplicerede opgaver.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Der er tale om en fuldtidsstilling.

Du refererer til sekretariatschefen i Kultur- og Familieforvaltningen.

Arbejdsstedet er Rådhuset, Torvegade 10, 7800 Skive. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra i et vist omfang.

Yderligere oplysninger
Ønsket tiltrædelse den 1. april 2024.
Vi forventer at holde 1. samtale den 21. februar 2024 og evt. 2. samtale den 26. februar 2024.

Send os din ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du vil byde ind på de opgaver, vi har beskrevet.

Ansøgningsfristen er den 14. februar 2024.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Kirstine Kejser på telefon 29 69 63 07.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Familieområdet - administration, Torvegade, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973857

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook