BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du oversergent i Hæren og på vej videre, men ønsker at fastholde tilknytningen til Forsvaret? Eller har du allerede forladt Forsvaret og savner tjenesten og kammeratskabet?
Så fortsæt din militære karriere i Hæren ved siden af dit studie eller civile job. Her kan du fortsat udnytte og udvikle dine GEO/GIS- samt militære færdigheder, optimere dit netværk og gøre en forskel for Danmark.
Om os
Det Geospatiale Center udgør Hærens spydspids og kompetencecenter inden for det geospatiale område og ligger ved Ingeniørregimentet i Skive.
Vi består om lidt og med DIG af 26 medarbejdere med såvel militære som civile baggrunde, heraf er 4 funktioner pt. af reserven.
Hovedopgaverne er:
- Kort- og dataproduktion, databaser- og datamanagement
- GIS-uddannelser/kurser og dertil hørende undervisningsmaterialer/E-learning.
- GIS-hjemmesider/grafiske illustrationer
Det geospatiale område er i markant udvikling i Forsvaret og Geospatiale Center støtter primært Hærens myndigheder og enheder, men har også berøring med de øvrige værn, civile firmaer og andre statslige organisationer. Centret sætter derfor en stor ære i at personalet er veluddannet og værdsættes.
Vi tilbyder et foretagsomt miljø med en uformel omgangstone og med engagerede kollegaer. Vi formår både at løse opgaven til tiden og tage hensyn til de mennesker, vi arbejder med.
Vi arbejder og underviser primært på Windows, ERDAS, Adobe Photoshop/Illustrator og ESRI ArcGIS-platform, men også mange andre civile- og militære systemer anvendes.
Om stillingen
Du kommer primært til at virke som faglærer og instruktør og inden for fag og områder, der har tilknytning til det geospatiale område, men også i fag og områder med tilknytning til IT-teknologi.
Du vil fortrinsvist arbejde med uddannelse af geospecialister, men da sektionen også gennemfører uddannelser for andre samt kortlærespecialister, vil du også skulle bidrage hertil.
Vi forventer, at du gør tjeneste 5-21 dage om året. Dagene er fordelt over hele kalenderåret og er typisk 1-5 dage ad gangen eller hvis interesse, mulighed for at deltage på større øvelser ved fx MND N eller 1. Brigade, lige som der også vil være mulighed for at deltage i aktiviteter ved din tidligere stamenhed i Forsvaret.
Vi håber at vi med tiden og med bidrag fra dig, kan få opbygget en eller flere GEOGRP af reserven til støtte for nationale som internationale opgaver.
Om dig
u er uddannet oversergent fra Hæren. Alternativt er du udnævnt til sergent fra Hæren og kan vurderes egnet til at blive udnævnt oversergent af reserven ved ansættelsen i IGR/GEOCEN.
Vi forventer, at du er engageret, innovativ og professionel. At du har en stor grad af ejerskab, initiativ og ansvarsfølelse, som viderebringes til delingens andre førere.
Det vil være en stor fordel hvis du tillige har anvendt/kender til ArcGIS, (dog ikke noget krav, da nødvendig uddannelse vil ske i jobbet efterfølgende).
Du har mulighed for at prioritere din rådighedsstilling, og dit civile job og dine private forhold tillader, at du kan deltage i planlagte aktiviteter.
Ansættelsesvilkår
Rådighedsstillingen er niveaufastsat til oversergent af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).
Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.
Ved ansøgning om en rådighedsstilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jens Henrik Svenningsen på telefon: 72 82 54 35.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 91.
Vi holder ansættelsessamtaler og ansætter løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.
For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6118184