Uddan dig selv og andre som næstkommanderende i 2. Panseringeniørkompagni

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at smage på føring, ledelse og uddannelse? Brænder du for arbejdet som soldat?

Er du forbilledet for dine kolleger både fagligt og holdningsmæssigt?

Så er det dig, vi leder efter til 2. Panseringeniørkompagni.

Om os

Kompagniet er netop vendt hjem efter 6 måneder i Bagdad på Nato Mission Iraq 7.

Derfor er vi i gang med at omstille os til kampingeniørtjenesten igen, og er derfor i en proces med at dygtiggøre os inden for en lang række ingeniørdyder inden for den klassiske kampingeniørtjeneste.

2. Panseringeniørkompagni består af to stående panseringeniørdelinger, en pansret parksektion og en kommandodeling.

Vi uddanner, træner og indsætter kampingeniører i rammen af 1. brigade eller til støtte for øvrige internationale operationer.

Vi arbejder målrettet med at skabe et socialt og fagligt stærkt sammenhold præget af en åben kultur og en uformel omgangstone.

Panseringeniørdelingerne er dem der leverer den direkte effekt til kamptropperne på kamppladsen, hvad enten der skal angribes frem eller kæmpes defensivt, mens de øvrige enten skaber rammerne for at det kan ske, eller leverer materiel og/eller køretøjer til at tingene kan ske.

Hvis du vil vide mere så følg os eventuelt på Facebook på siden ”2 PNIGKMP”


Om stillingen

I panseringeniørdelingen vil du indgå som næstkommanderende i en ingeniørgruppe.

Du skal være klar til at overtage kommandoen for gruppen når gruppeføreren er fraværende. Derudover vil du blive ansvarlig for gruppens materiel og køretøjer.

Som korporal er du med til at uddanne og skabe det rette niveau såvel fagligt som holdningsmæssigt.

Stillingen er placeret i 2. panseringeniørdeling, der står over for en større tilgang af nye konstabler.

Der vil derfor være mulighed for, at være med til at sætte eget præg på den kommende gruppe.

Alle stillingerne kræver stor selvstændighed og ansvarsbevidsthed.

I den daglige tjeneste og uddannelse har vi fokus på vedligeholdelse af soldaterfærdigheder og god fysik.



Om dig

Du brænder for at være soldat og ønsker at skabe synlige og hurtige resultater.

Du holder af at udvikle andre, og det falder dig naturligt at rette fejl, som enten du, eller andre har begået.

Du har en meget høj faglighed og sætter en ære i at blive bedre og dygtigere – sammen med andre!
Vigtigst for os er at du besidder en nysgerrighed på føring og udvikling af andre, samt evner at sætte opgaven i centrum.

Derudover ser vi gerne at:
- Du er korporal eller som minimum overkonstabel med et godt udviklingspotentiale
- At du har gennemført Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse så din viden om ingeniørkompagniets indsættelse er naturlig viden for dig
- Du besidder kørekort kat. B, ønskeligt at du har til kategori C
- Har arbejdet med instruktørvirke og eventuelt gennemført kursus heri.
- Du har forrettet tjeneste i internationale operationer.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.


Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Kompagnichef, Simon Bech Lillelund Bjerre på telefon 72 82 82 01.


Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 28 juli 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067318

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook