Skive IKs U19-drenge led en stor skuffelse, da de søndag tabte med hele 3-6 til FC Djursland på hjemmebane.
Holdets assistenttræner, Klaus Løndal, var ærgerlig over resultatet og erkender, at man lavede for mange personlige fejl, som gjorde det meget svært at vinde kampen.
“Det er selvfølgeligt ærgerligt, at vi ikke evner at følge op på de gode takter fra Hornbæk-kampen i sidste uge. Men dertil var der for mange personlige fejl igen, og det er bare svært at vinde fodbold kampe, når man lukker 6 mål ind.”
Skive-holdet manglede skarpheden i felterne, og modsat var FC Djursland heldige at have Kasper Mikkelsen med, som lavede hele fem mål mod skibonitterne.
“Egentligt er der mange fine ting i spillet i dagens kamp, men det er i felterne kampene afgøres, og her var vi ikke dygtige nok i dag - og så havde de en skarp Kasper Mikkelsen med,” siger Løndal.
Til sidst roser Klaus Løndal nogle af holdets spillere for deres præstation. Manse, Kirketerp, Aomor og Breiner gjorde det godt, selvom det ikke var nok til at få point med hjem.
“Der er flere fine præstationer i dagens kamp, hvor de mest iøjnefaldende var Manse, Kirketerp, Daniel Aomor og Breiner.”
Holdet skal nu rejse sig igen og arbejde hårdt på at forbedre sig til næste kamp, som er søndag den 6. maj hvor Skive IK møder Thisted FC . Kampen bliver spillet på Lerpytter Anlæg med start klokken 13:00.
Kampens resultat:
3-6
til
FC Djursland
Række: U19 Drenge Liga 1
21' | 0-1 | Kasper Mikkelsen |
35' | 0-2 | Kasper Mikkelsen |
46' | 1-2 | Rasmus Breiner |
53' | 1-3 | Kasper Mikkelsen |
58' | 2-3 | Daniel Amor |
60' | 2-4 | Victor Johansson |
84' | 3-4 | Kasper Friis |
93' | 3-5 | Kasper Mikkelsen |
96' | 3-6 | Kasper Mikkelsen |