Tredje storsejr på stribe til FC Salling U-17

Foto: Benny Hansen af FC Salling U-17.
Profilbillede
dato

Der begynder efterhånden at tegne sig et billede i U-17 Drenge Liga 2, hvor FC Salling U-17 og de to Viborg-mandskaber: Viborg FF og Hald Ege Efterskole (2), ligner de tre stærkeste hold. 

FC Salling U-17, der lige nu besidder ligaens andenplads, kunne søndag eftermiddag noterer sig for tredje sejr på stribe med differencen på hele 7 mål. 

Denne gang blev resultatet 7-0 over Thisted FC, hvor målscorerne hed: Mikkel Lund (2'), Tristan Pedersen (10', 50'), Daniel Aomor (25', 38'), Simon Givskov (40') og Lau Johannesen (38').

Det var derfor også en tilfreds cheftræner, Benny Hansen, der kunne sende roser mod sit hold oven på storsejren:

"Jeg vil rose hele holdet for at prøve at spille bold, selv om det blev så let"

"Jeg er meget tilfreds, fordi vi hele tiden prøver at spille bolden rundt"

Dog holder Benny Hansen fast i, at niveauforskellen ikke må blive en sovepude:

"Det bliver lige lidt for let, specielt i første halvleg. Anden halvleg prøver vi at spille bolden mere rundt, hvilket resultere i et enkelt mål"

Næste opgave er på søndag d. 5 september, hvor Hald Ege Efterskole (2) kommer på besøg på Egeris Idrætsanlæg i et uhyre, vigtigt opgør. 

Her kunne Benny løfte sløret for fokusset den kommende uge frem mod opgøret vil være på: Opspil og indlæg

Kilde: FC Salling U-17

Seneste på facebook