Tre dødbolde blev afgørende lørdag, da FC Salling U-14 tabte til topholdet fra Thisted FC

Profilbillede
dato

Oven på en hård start på sæsonen skulle FC Salling U-14 lørdag eftermiddag møde topholdet fra Thisted FC.

Her måtte de lokale gutter desværre se sig slået, da Thisted FC på dagen var mere kyniske, især på de tilkæmpede dødbolde, hvilket blev kilen til de tre mål i gårsdagens 3-0-nederlag. 

Dog, trods nederlaget, var der stadig plads til smil på læben for cheftræner Michael Nissen for FC Salling U-14: 

"Resultatet var vel fair nok, men jeg er alligevel lidt ærgerlig over det. Med lidt held føler jeg godt, at vi kunne have fået noget med fra kampen. De scorer efter 3 dødbolde, men i åbent spil skaber vi flere og større chancer end de gør"

Roserne fra cheftræneren efter kampen gik dermed til hele holdet, som kan klappe hinanden på skuldrene oven på en stærk indsats:

"Der var ikke nogen der var over holdet i dag. Det var en flot holdindsats og alle 14 gav alt hvad de havde i sig"

"Jeg er meget tilfreds med præstationen. Virkelig flot arbejdsindsats over hele linjen, hvor alle bidrog med alt, hvad de havde i sig. Vi kom rigtig skidt fra start i den første turneringskamp og inden kampen efterlyste jeg noget attitude og vilje fra spillerne, som bevis på at de både kan og vil være med på det her niveau. Og det må jeg sige, at de gjorde i dag, det var virkelig en opløftende præstation og opgaven bliver nu at tage det med videre, så vi kan bygge på herfra, så ser fremtiden spændende ud"

Knaldhårdt arbejde og fokus på dødboldene

Michael var ikke i tvivl om, hvad der især fungerede i kampen i går, hvor to ting især kunne fremhæves: 

"Arbejdsindsatsen og viljen til at knokle benhårdt i holdets tjeneste. Derfor ærgrer resultatet mig også lidt for drengene kunne godt have fortjent at få noget ud af den indsats de leverede. Herudover blev de aftaler vi lavede før kampen også overholdt rigtig langt hen af vejen og det skal drengene også have ros for"

Dog var der også ting, der skulle forbedres fremadrettet:

"Der er mange ting, som jeg ville ønske vi gjorde bedre specielt vores spil med bolden. Lige nu må vi bare indrømme, at vi ikke har den fornødne kvalitet i vores boldomgang når modstanderne presser os så hårdt, som de gør på det her niveau. Det må vi så arbejde med og så kommer det hen af vejen, men det skal være med udgangspunkt i en arbejdsindsats, som den vi leverer i dag"

Derfor er planen for cheftræner Michael Nissen også klar den kommende tid:

"Nu har vi 14 dage inden vi spiller igen, så vi skal ud og arbejde videre med at stå rigtigt og kompakt på banen. Samtidig skal vi i særdeleshed se om vi kan lægge et niveau eller 2 på vores spil med bolden. Slutteligt skal vi også have trænet nogle defensive dødbolde, så vi fremover får styr på dem"


Kilde: FC Salling U-14

Seneste på facebook