Velkommen til denne rummelige etplansvilla på Petuniavej i Resen, en bolig der imponerer med sit flotte fuldmurede rødstensdesign og famlievenlige indretning. Med fem gode værelser og et moderne Svanekøkken fra 2021 er der plads til hele familien. Ejendommen, som Nybolig Skive har til salg, ligger tæt på skole, indkøb og naturskønne områder som Krabbesholm Skov og Resen Strand.
Adresse: Petuniavej 17 7800 Skive
Pris: 2.195.000
Trivsel er så godt som en garanti, når rammerne er så pæne, som de er her på stille, blinde Petuniavej. En smuttur fra badedage ved stranden, gåture i Krabbesholm Skov og hverdagens stop rundt i jeres hyggelige nye hjemby, Resen og Skive, udbyder vi en etplansvilla i flot stand til familien med krav om plads og pæne rammer.
Det er en fuldmuret rødstensvilla, der står og pynter på Petuniavej, og det har den gjort siden 1997, hvor den blev bygget i ét godt plan, lige efter familiens hoved. Inde bag murene får I nemlig fem gode værelser, herunder et oplagt forældresoveværelse i direkte forbindelse med et badeværelse. Dertil kommer endnu et badeværelse og et bryggers, der også fungerer som entré. Hjemmets kerne og samlingspunkt for familiens fælles aktiviteter er det skønne køkken-alrum med et nyt Svanekøkken fra 2021 samt den gode, store opholdsstue. Foran villaen breder sig et stykke nydeligt anlagt forhave, hvis takter går igen på husets bagside.
Her fremstår den hyggelige baghave igen velanlagt med flere forskellige opholdszoner, der giver plads til at hele familien kan give sig til hvert sit; herunder får I en hyggelig læterrasse. Frodig beplantning giver haven sin charme, mens en velvoksen hæk sørger for at skærme jer fra naboers indkig.
Integreret i villaen er også en god, rummelig garage, der ligger i forlængelse af en indkørsel.
Villaens beliggenhed i Resen er perfekt for familien, der ønsker at befinde sig i nærheden af både hverdagens gøremål og naturens rolige rammer.
Fra jeres blinde vej får I nemlig under halvanden kilometer til både de praktiske stop – skole, dagtilbud og Resen indkøbstorv – og weekendens dejlige udflugtsmål i form af Krabbesholm Skov og den skønne Resen Strand. Og får I også kun et kvarters cykeltur ind til Skive midtby med gågade, spisesteder mv.
Boligens areal: 167m2
Værelser: 6
Grundareal: 678m2
Ejerudgift pr. måned: 1.952kr.
Er I nysgerrige på boligen? Book en personlig rundvisning her.