Oplev historiens vingesus i hjertet af Skive med denne storslåede patriciervilla fra 1910, som Nybolig Skive nu har til salg. Ejendommen kombinerer skønhed, tradition og rummelighed med sine originale detaljer og herskabelige elementer. Beliggende tæt på Skives livlige byliv, kan dette unikke hjem med 224 m² og en stor kælder blive dit næste eventyr.
Adresse: Resenvej 14 7800 Skive
Pris: 2.895.000
I hjertet af Skive udbyder vi nu en helt særlig ejendom – en ejendom til de købere, der ønsker sig et unikt hjem med sjæl, charme og indbygget historie. Vi udbyder nemlig en stor og herskabelig patriciervilla fra 1910, og i det velholdte hjem kan I gå på opdagelse i smukke rum med et væld af originale detaljer. Glæd jer. I kan som det allerførste glæde jer over beliggenheden, der placerer jer side om side med Skives stemningsfulde byliv.
Der venter jer altså en tilværelse, hvor I kan gå rundt til både indkøb og butikker, men også til kulturliv og caféer. Resenvej munder direkte ud i Nørregade, som frister med bl.a. spisesteder og et rigt butiksliv. Tilbage på adressen bliver I mødt af et fantastisk syn. Ejendommen, med en over hundrede år gammel dåbsattest, præsenterer sig så smukt med sprossede vinduer, udsmykning, symmetri i facaden og kviste på taget. Det er en mondæn ejendom, der er skabt til at imponere – og det er ikke kun udadtil. Tonen slås an i en flot og højloftet hall, hvor det er nemt at forelske sig i alt fra det skakternede gulv til det udskårne trappeparti – og lad blikket vandre opad, hvor øjet møder et unikt træloft, der sætter prikken over i’et. Alt det er blot en forsmag på et hjem, hvor det herskabelige går igen overalt; stuklofter pynter foroven, mens fyldningsdøre leder jer fra rum til rum.
Foruden sjæl og charme er også plads et nøgleord. I får hele 224 m2 bolig plus en kælder på 154 m2 fordelt på disponible rum med mange spændende indretningsmuligheder. Boligen byder på en optimal planløsning med et badeværelse på hver etage, gode værelser på førstesalen og opholdsrum i stueplan. I finder her et pænt køkken samt tre herskabelige stuer, hvoraf den ene charmerer med både høje vægpaneler og brændeovn, ligesom der herfra er fri passage til den skønne baghave. På kølige forårsdage kan I indtage den overdækkede balkon på førstesalen, og senere kan I rykke ned i haven, som kan indrettes med dejlige terrasser rundt om i alt det grønne.
Boligens areal: 224m2
Værelser: 3
Grundareal: 846m2
Ejerudgift pr. måned: 1.843kr.
Er I nysgerrige på boligen? Book en personlig rundvisning her.