Sjællandsgade 18 er en charmerende villa fra 1942, beliggende centralt med en lys tilbygning fra 2006 og en imponerende udsigt. EDC Skive præsenterer denne rummelige bolig på 155 m² med anvendelig kælder og smukt anlagt have på 607 m². Her får du nærhed til byens centrum, skoler og naturskønne omgivelser i en velholdt ejendom.
Adresse: Sjællandsgade 18 7800 Skive
Pris: 1.195.000
Drømmer du om en charmerende og løbende moderniseret villa med god plads og en super central beliggenhed? Så er denne klassiske og velholdte ejendom på Sjællandsgade 18 måske lige noget for dig! Villaen er opført i 1942 og tilbygget i 2006 med en lys og indbydende stue med imponerende udsigt over byens vestlige del og mod Vinde. Huset fremstår i flot stand med røde mursten, rødt tegltag og nyere vinduer i næsten hele boligen. Opvarmning sker via fjernvarme.
Med et samlet boligareal på 155 m² fordelt på stueplan, 1. sal og anvendelig kælder får du her en rummelig bolig med mange muligheder. Dertil kommer en garage på 23 m², værksted under tilbygningen på ca. 30 m² (ikke registreret på BBR), og en særdeles velanlagt have på 607 m² med sydvestvendt, hævet træterrasse og hyggeligt drivhus.
Indretning: Stueplan byder velkommen i en pæn entré med trappe til både 1. sal og kælder. Herfra er der adgang til gæstetoilet og en fordelingsgang med oplagt plads til kontorhjørne. Herfra nås to oprindelige, charmerende stuer en suite samt den nyere stue fra 2006, hvor lyset strømmer ind og udsigten imponerer. I forlængelse heraf ligger et pænt køkken med direkte udgang til den hævede træterrasse.
På 1. salen finder du en repos og fordelingsgang, to store værelser samt et mindre værelse med udgang til altan. Et lyst og funktionelt badeværelse med bruseniche og vestvendt kvist fuldender etagen.
Kælderen rummer en fordelingsgang, stort bryggers med toilet, viktualierum samt tre disponible rum med mange anvendelsesmuligheder – perfekt til opbevaring, hobby eller værksted.
Haven er et kapitel for sig – smukt anlagt med flotte hække, velplejede bede og hyggelige kroge. Her er god plads til både afslapning og grønne sysler, og haven kræver kun minimal vedligeholdelse.
Beliggenheden er ideel – midt i byen med kort afstand til centrum, skole, daginstitutioner, indkøb og grønne områder. Du får det hele lige ved hånden!
Boligens areal: 155m2
Værelser: 3
Grundareal: 607m2
Ejerudgift pr. måned: 1.468kr.
Vil I gerne se boligen? Book jeres fremvisning her.