Forfatteren Thomas Korsgaard som er opvokset i Skive har vundet bogprisen De Gyldne Laurbær for romanen ”Man skulle nok have været der”. Det er den tredje og sidst i trilogien om drengen Tue.
De Gyldne Laurbær er boghandlernes pris og bliver uddelt årligt på baggrund af en afstemning blandt landet boghandlere og deres medarbejdere. Den 26-årige Thomas Korsgaard vandt med mere end halvdelen af stemmerne foran Morten Pape og Søren Ulrik Thomsen. Det er kun muligt at vinde De Gyldne Laurbær en gang som forfatter.
Thomas Korsgaards triologi, der også har bøgerne ”En dag vil vi grine af det” og ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”. Alle tre bøger er blevet til med inspiration fra hans eget liv.
Hvad handler bøgerne om?
Trilogien handler om drengen Tue. Han er en ung dreng, der vokser op i udkanten af velfærdssamfundet, og han er udfordret af, at der mangler omsorg fra sine forældre, og det er en kamp for ham at finde sig til rette i tilværelsen.
Bøgerne er samtidig fuld af humor, hvilke formanden for foreningen De Gyldne Laurbær, Kenneth Pedersen er årsagen til at mange har stemt på ham. Det er bøger som sjældent bliver set i litteraturen. Børn der vokser op i familier, der ikke fungerer og som ikke passer ind i det miljø, de er opvokset i.
Ud over trilogien står Thomas Korsgaard bag børnebøger som "Tyggegummidamen", der er skrevet i samarbejde med Frida Brygmann.
Ud over vindertitlen modtager Thomas Korsgaard en laurbærkrans, et diplom og et boggavekort på 2.500 kroner.