Tekniske problemer sender Skive Biblioteks bogbus på værksted

dato

Mandag den 2. februar måtte Skive Biblioteks Bogbus desværre aflyse sin sædvanlige runde på grund af tekniske problemer. Bogbussen er sendt på værksted.

I stedet for benytter Susanne og Kirsten fra biblioteket en privatbil til at nå ud til holdepladserne i Durup, Glyngøre og Roslev. Her kan kunder stadig hente reserverede materialer og aflevere deres returbøger.

Biblioteket beklager ulejligheden og takker for borgernes forståelse, især i det kolde vintervejr.