Teknisk ansvarlig for drift og vedligeholdelse på Skive Kaserne

dato

Ønsker du en hverdag med spændende og udfordrende opgaver inden for drift- og vedligeholdelse. Så har vi måske lige stillingen til dig.

Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, med medarbejdere i hele landet. Vi har 28 etablissementspartnerelementer, hvor vi sikrer en lokal tilstedeværelse og nærhed til brugerne.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.

Vi håndterer alle forhold som relaterer sig til Facility Management og til det at forvalte faciliteterne lokalt på Skive Kaserne og underlagte enheder. Vi arbejder tæt sammen for at skabe fælles fokus med lokal forståelse.

Om stillingen
Stillingen er nyoprettet og dine arbejdsopgaver vil bland andet være:

  • Drift- og vedligeholdelse af tekniske installationer og bygninger
  • El- og svagstrømsinstallationer i bygninger og anlæg
  • Højspændings- og lavspændingslinjer
Opgaverne udføres i samarbejde med dine kollegaer, de lokale enheder og eksterne leverandører. Driften sker i tæt samarbejde med varmemesteren.
Du kommer til at bidrage til udarbejdelse af en flerårig plan for vedligeholdelse og eftersyn af det tekniske område på Skive kaserne. Derudover vil du være partnerelementets tekniske ekspert ved opførelse af nyt byggeri på kasernen, hvor du bidrager med input til byggeriet ud fra vores lokale kendskab og brugernes generelle ønsker og behov.

Du skal yde faglig rådgivning inden for betjening og drift af tekniske anlæg og installationer herunder indhentning af tilbud samt føre tilsyn med gennemførelsen af drift og vedligeholdelsesopgaver.

Opgaverne kan være planlagte og faste opgaver, men der vil også være en del ad hoc opgaver, hvoraf nogle vil være af akut karakter. Ligeledes vil du, både som udførende og som bidragyder, blive involveret i projektopgaver, inden for både nybyggeri og centralt styret bygningsvedligehold på etablissementet. Stillingen vil også indebære udførende håndværksmæssige opgaver.

Du skal kunne trives i en dynamisk hverdag med et bredt spænd i samarbejdsflader, hvilket inkluderer en tæt dialog med de lokale brugere, kollegaer, egne håndværkere, eksterne leverandører og projektledere.

Om dig
Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger, og bidrager naturligt til fællesskabet.

Du er uddannet elektriker, elinstallatør eller tilsvarende, og har erfaring med drift og vedligehold af tekniske anlæg og eventuelt kendskab til vandforsyningslinjer med tilhørende installationer.

Kendskab til forsvaret er en fordel, men ikke et krav.

Du er vant til at bruge IT-værktøjer og mailsystemer. Du kan formulere dig godt på dansk og engelsk, både i skrift og tale, og har nemt ved at omgås andre mennesker. Du er udadvendt, har et godt humør samt en god situationsfornemmelse.

Du arbejder selvstændigt, har et godt overblik og er professionel og systematisk i din opgaveløsning. Derudover er du proaktiv, tager ansvar for opgaverne og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsningen på et problem eller en udfordring.

Det er et krav, at du har kørekort i kategori B.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Skive.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasernemester Bente Zabel på telefon 2541 5344 eller Souschef Lene Have Svendsen på telefon 4138 3248.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 21. september 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse her af, Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK)
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

















INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Skive Kaserne, Sdr. Boulevard, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5f086c34-a98f-4700-8b10-5b7ac21aed90

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet