Vil du være en nøgleperson i en kommune med høje ambitioner for det gode liv i landdistrikterne?
På Skiveegnen arbejder vi ud fra tre bærende principper: landsbyernes forskelligheder, den lokale drivkraft og samarbejde. Alt sammen med det formål, at vores egn skal være et godt sted arbejde, bo og leve.
Skive Kommune søger en teamleder til at drive denne udvikling.
Du bliver ansat i By, Plan & Klima, som en del af Landdistriktsteamet. Teamet består – udover teamlederen – af to udviklingskonsulenter samt en administrativ medarbejder, der arbejder med udvikling af landdistrikterne i et tæt samarbejde med borgere, civilsamfund, eksterne partnere og kommunens øvrige fagenheder.
Du kommer til at stå i spidsen for et lille, men engageret team med forskellige faglige baggrunde og profiler. Teamet er meget optaget af at (med-)skabe og drive udviklingen i landdistrikterne gennem tilstedeværelse, samskabelse og ”udstrakt” demokrati. Vi arbejder ud fra devisen om, at borgerne er eksperter på det gode liv i deres lokalsamfund, og at vi ikke gør arbejdet for borgerne, men med borgerne!
Opgaverne der varetages i teamet spænder bredt og dækker alt fra betjening af udvalg, behandling af puljeansøgninger og udarbejdelse af sagsfremstillinger over dialog, sparring og møder med lokale ildsjæle, borgerinddragelse og netværksaktiviteter, til områdefornyelser, turisme og UNESCO verdensarvsprojekt.
Som teamleder bliver din opgave at:
- Arbejde målrettet med at gennemføre projekter og finde løsninger i opgaverne.
- Være faglig sparringspartner for såvel medarbejdere som chefen for området
- Sikre overblik og være med til at prioritere opgaverne i samarbejde med ledelsen.
- Sætte en tydelig faglig retning, sikre struktur og kvalitet, og bidrage til udviklingsopgaver.
- Styrke samarbejdet og dialogen på tværs af teams og afdelinger.
- Varetage sekretariatsbetjening af Landsbyudvalget; et udvalg bestående af politikere og borgere med særligt fokus på landdistriktsudvikling
- Bidrage til trivsel og et godt arbejdsmiljø i teamet.
Stillingen kan tilpasses dine evner og ønsker, og du har mulighed for selv at være med til at definere rammerne og rollen. Vi forventer, at du er visionær og udviklingsorienteret i forhold til udviklingen af kommunen - men også i forhold til udviklingen af teamet, og den måde vi løser vores opgaver på.
Du skal være god til at samarbejde såvel internt som eksternt, så landdistriktsteamet opleves som en nærværende, inddragende og løsningsorienteret samarbejdspartner, der bidrager til at skabe de bedst mulige rammer for egnens udvikling og det gode liv.
Landdistriktsteamet er organisatorisk en del af By, Land og Klima. Vi har arbejdsplads i Den Blå Diamant, som er en moderne, åben og energirigtig kontorbygning placeret centralt i Skive.
Hverdagen er præget af mange bolde i luften og deadlines, men også af fællesskab, hjælpsomhed og godt humør. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med mulighed for hjemmearbejde to dage om ugen. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med baggrund i dine kvalifikationer og relevant erfaring.
Ansøgningsfristen er den 2. oktober 2025. Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler den 8. oktober.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos chef for By, Land & Klima Lars Peter Salhøj på telefon 29 26 51 47.
Du kan også selv læse mere på www.skive.dk om kommunens landdistriktspolitik og arbejde i landdistrikterne. Her kan du også læse om kommunens personalepolitik, værdier og ledelsesgrundlag (Personalepolitik og værdier (skive.dk)).
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sekretariat og Økonomi, Teknik, Miljø & Udvikling, Rådhuspladsen, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/96b6477b-3995-441b-b6db-ce4b9e9718ed