Taktisk kommunikationsbefalingsmand til 3 Panseringeniørkompagni

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Har du lyst og viljen til at gøre en forskel for vores professionelle soldater og kunne du tænke dig at være med til at skabe rammerne for deres uddannelse til kampingeniør?


Befinder du dig godt med at arbejde selvstændigt, så er stillingen som Taktisk Kommunikationsbefalingsmand måske noget for dig.



Om os


I 1. Panseringeniørbataljon uddanner og træner vi højt specialiserede og dygtige ingeniørsoldater for at kunne bidrage med kompagnier eller delinger til 1. Brigade.


Bataljonen er organiseret i et Stabskompagni samt 2 pansrede ingeniørkompagnier.


I bataljonen sætter vi opgaven i centrum og har en løsningsorienteret tilgang til tjenesten. Herudover er bataljonen kendetegnet ved en fri omgangstone på tværs af alle grader, samtidig med at vi forsøger at være en arbejdsplads hvor der er højt til loftet.


Du vil komme til at indgå i 3. Panseringeniørkompagni, som blev genoprettet i januar 2019. Kompagniet består af tre PNIGDEL, en KDODEL, samt en Pansersektion.


3PNIGKMP kendetegnes ved at vi altid stræber efter at blive bedre til vores funktioner, effektivisere vores opgaveløsninger, og udvikle den enkelte medarbejder. Her bliver alles input taget i betragtning, hvilket giver os de bedste forudsætninger for at nå vores mål.


Samtidig er mantraet, at 3PNIGKMP skal være det foretrukne valg til alle opgaver i vores opgaveportefølje.


Hvis vi ikke er kendte for dig, og du vil vide mere så følg os eventuelt på Facebook på siden ”3 PNIGKMP” eller kig forbi.



Om stillingen


Som Taktisk Kommunikationsbefalingsmand vil du være ansvarlig for kompagniets signaluddannelse. Du skal rådgive kompagnichefen og enheden i forhold til taktisk kommunikation og signaltjeneste.


Du virker som faglærer for alle taktiske kommunikationssystemer i enheden, herunder uddannelse af instruktører og undervisning af kommandosektionen indenfor signal-/kryptotjeneste inkl. BMS. Du vil også have det overordnede ansvar for enhedens IT materiel.



Om dig


Du er udnævnt oversergent eller erfaren sergent der vurderes egnet til udnævnelse.

Du har gode IT færdigheder indenfor Hærens taktiske kommunikationssystemer og har erfaring med at arbejde med dette.

Du er i stand til at arbejde målrettet og selvstændigt samt formår at kommunikere på en rolig og afslappet facon. Du tager det som en selvfølge at være opsøgende og selvkørende i din hverdag samt være fremadsynet, da der i stillingen er en stor grad af frihed.

Du har gennemført begge af ingeniørregimentets føringsuddannelser for mellemledere (IGR 201 og IGR 204). Hvis ikke er tilfældet vil det manglende kursus efterfølgende indgå i en udviklingskontrakt.

Øvrige ønskelige uddannelser og omskolinger:
• Kørekort kategori C
• Kryptooperatør
• 152/SPR instruktør
• Signalbefalingsmandskursus

Ved indtrædelse i stillingen forventes det at du besidder, eller erhverver dig følgende kompetencer i forhold til den militær akademi uddannelse (MAU), eller kort efter ansættelse får udarbejdet et udviklingsforløb, der bibringer dig disse kompetencer:

• Ledelses modul 1, Ledelse af mennesker.
• Ledelses modul 2, Ledelse i organisationen.
• Førings modul 1, Grundlæggende taktik i Hæren.

Du bør forud for ansøgning være afklaret med INTOPS. Din fysiske form er også vigtig for os, da vi deltager i operative aktiviteter. Du skal kunne honorere Forsvarets Fysiske Basiskrav.


Ansættelsesvilkår


Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.


Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at Kontakt KN Pelle Sonne 72828151 ansættelse pr 1. oktober og gerne før
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 13. august 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard 15 - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184228&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862218

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook