Sygdom og skader blev udslagsgivende for Skive fH

Profilbillede
dato

Skive fH tog tirsdag imod gæsterne fra Idrætsefterskolen Lægården 2. Til trods for hjemmebanefordelen kunne Skive fH ikke drage fordel af den, da de tabte 18-33 til Idrætsefterskolen Lægården 2.

Derfor var det også en noget slukøret Steffen Lindorff træner for Skive fH, vi fangede til en reaktion på kampen.

Vi får en rigtig dårlig optakt til kampen med coronatilfælde, sygdom og skader, så vi var et utrolig amputeret hold, som skulle spille kampen. Men sådan er det jo nogen gange, og vi skulle derfor ind og kæmpe med alt, hvad vi havde.

Jeg står tilbage med en følelse af, at vi faktisk i store perioder gør det ganske fornuftigt. Vi løber tør for kræfter efter en 10 minutter af 2. halvleg, og når man møder et hold, som er gode til at løbe kontra, så går det lige pludselig rigtig stærkt.

Det gik bare ikke, som det skulle og ifølge træneren er der flere ting, som ikke lykkes.

Vi havde store problemer med at komme til chancer i angrebet. Det blev meget sidelæns spil, og alt for lidt mod mål. Samtidig skal Lægården have ros for deres forsvarsspil. De var aggressive og vandt stort set alle mand-mand dueller.

Samtidig skal vi kigge lidt på de her opbakninger i forsvaret, hvor vi enten kommer alt for sent eller alt for tidligt. Det er også en svær vurdering, men det skal vi have kigget på.

Selvom der ikke var nogen point til hjemmeholdet, kunne Steffen alligevel se lysglimt i mørket:

Jeg synes, at Karoline Bay gjorde det godt i angrebet. Hun var næsten 100% fra fløjen, så det var dejligt at se. Samtidig styrede Cecilie Bæk forsvaret rigtig godt og efter bedste evne, og det skal hun have ros for.

På søndag den 27. februar møder Skive fH, Holstebro Håndbold 90. Kampen fløjtes i gang klokken 13:45 i Gråkjær Arena Holstebro.

Kampens resultat: 18-33 til Idrætsefterskolen Lægården 2
Række: U-17 Pige 2. Division

Kilde: Træner Steffen Lindorff, Skive fH - U-17 Pige 2. Division

Seneste på facebook