Sublime Skive fH ydmygede Thy med en storsejr

Skive fH U15 Piger (Foto: S. Lindorff)
Profilbillede
dato

Da Skive fH mødte Thy Håndbold i lørdags var det en flot sejr, Skive-pigerne kørte i hus. Et par dage forinden havde de to hold mødt hinanden i Elite Cup'en, hvor Skive trak det længste strå.

Lørdag gjaldt det så 2. division, og her spillede Skive fH væsentlig bedre end i pokalkampen, og vandt dermed kampen med hele 28-10. En præstation som træner, Steffen Lindorff, var utroligt tilfreds med:

“Vi mødte Thy i onsdags i Elite Cup’en, hvor vi fik en meget “shaky” start. Derfor var det fedt, at vi spillede en virkelig god og fokuseret kamp i alle 50 minutter. Det var er fokuspunkt før kampen, og det er ekstra fedt, at vi tager ved lærer af modstanderens forcer, og får lukket ned for det.”

Er der noget fra kampen du særligt vil fremhæve?

“Jeg kommer nok ikke udenom vores playmaker, Caroline Abildgaard. Hun har været en problemløser for os i de sidste kampe, hvor hun har spillet lidt over det hele, men i dag fik hun masser spilletid på hendes normale plads, og det gjorde hun bare til UG - både forsvarsmæssigt og angrebsmæssigt.”

“Når der bliver lavet mål på ca. 90% af fløjafslutningerne, så kommer vi heller ikke udenom, Julie Brøndum Jensen og Karla Lind. De gør er super stykke arbejde i dagens kamp.Vores sammenspil i angrebet er virkelig godt, og det er bare fedt, at vi får spredt spillet ud og alle byder ind. Vores kollektiv er bare klasse!”

Steffen Lindorff uddyber i denne forbindelse, hvad holdet lykkedes med:

“Vi får tacklet færdig på deres skytter, og får derved lavet de nødvendige frikast. Samtidig får vi taget en super højde, som giver vores keeper gode arbejdsbetingelser. Angrebsmæssigt spiller vi flydende og frit. Det betød også i dagens kamp, at vi får 11 fløjafslutninger, og at der var scoring på ca 90%.”

Netop den ene Skive fH-fløj, Julie Brøndum Jensen, giver også sin reaktion på kampen:

“Jeg synes, at vores forsvar var rigtig godt i dag. Vi får kommunikeret rigtig godt, og vi er bare super gode til at hjælpe hinanden.”

Skive fH møder deres næste modstandere fra Lemvig Nissum Håndbold på Lemvig Idræts- og Kulturcenter. Der er kampstart tirsdag den 1. november klokken 19:00.

Kampens resultat: 28-10 til Skive fH
Række: U15 Piger 2. Division

Kilde: Træner Steffen Lindorff, Skive fH - U15 Piger 2. Division