I fredags var rammerne på plads på Egeris Idrætsanlæg, da Skive IK sendte Højslev Station IF hjem med et 2-0-nederlag i lokalopgøret.
Derfor var Skive IK-træner, Michael Svenningsen, også en glad, da udtalte sig til efter kampen.
“Kæmpe respekt til vores spillere. 9 sejre i træk og 7 clean sheet i de sidste 9 kampe, fortæller sgu, at vi er svære at spille imod som hold,” siger Svenningsen, og uddyber, hvad der lykkes.
“I dag havde vi ændret i måden vi gør vores ting og overladt bolden mere til modstanderne, skulle vi lige stå lidt længere tilbage for at dæmme op for deres løb i vores bagrum, da vi så det som deres farlige våben med de hurtige folk de har. Det lykkedes til vores fulde tilfredshed. Ligeledes fik vi skabt mere plads til vores hurtige folk ved at stå lavere på banen.”
I modstanderlejren måtte man erkende nederlaget, og bare lette kasketten for Skive-mandskabet, lyder det fra Højslev-træner, Michael Henriksen:
"En meget tæt kamp, hvor begge mandskaber forsøgte at gribe kampen an ud fra en stærk defensiv. Der blev ikke skabt mange oplagte scoringsmuligheder af nogle af holdene. Når det så er sagt, så kan Skives sejr sagtens forsvares.
"2-0 målet er nok noget af det vildeste jeg har set i mange år - der må vi bare lette på kasketten. Flot sparket ind af Kacper Sciborowski. Kampen som helhed synes jeg faktisk var en meget lige affærer, hvor Skive dog havde de sidste procenter, marginaler og selvtillid, hvilket gjorde udslaget.”
De respektive trænere fortæller omkring deres spilleres præstation, og i fredagens kamp var der rigeligt at fremhæve.
Michael Svenningsen siger:
“Hvis vi ser på at Sylvester M Poulsen spiller med en skade i baglåret, Kacper Sciborowski har en misfarvet ankel og Christoffer Svenningsen havde 39 i feber fredag morgen vil jeg fremhæve de tre som virkelig steppede op og viste stor kvalitet, men unge Simon Kjær fik endelig vist sine store kvaliteter.
"Nicolai Holmegaard finder sig også bedre og bedre tilpas på holdet, og bliver mere og mere kampafgørende. Endelig skal der lyde en ros til vore unge målmand Emil Bjørn som havde sit 7 clean sheet i de sidste 9 kampe. Men som altid var det holdet der var stjernen og det var det også i dag”
Men det var ikke kun spillere fra hjemmeholdet, der leverede en flot kamp:
"Vores vikarierende keeper, Andreas Bækmark Madsen stod en flot kamp. Han reddede bl.a et straffe, som Lasse Sørensen dog scorede på reposten på. Derudover synes jeg der var gode præstationer fra Simon Holst Malmberg og Emil Holm Karlsen. Men generelt synes jeg igen vi leverede godkendt som hold," siger Michael Henriksen om sit hold.
Kampens resultat:
2-0
til
Skive IK
Række: Herrer Serie 1
38' | 1-0 | Lasse Sørensen |
48' | 2-0 | Kacper Sciborowski |