Stabshjælper ved 3 CBRN- og Konstruktionsbataljon

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv som en central medarbejder i en dynamisk og alsidig stab?

Har du flair for administration og er du servicemindet?

Så er jobbet som stabshjælper i 3 CBRN&KONSTBTN måske noget for dig.

Om os


3 CBRN- og Konstruktionsbataljon er placeret på Skive Kaserne, og kendetegnes ved at være kapacitetsbærende for de tre ingeniørspecialer CBRN, GEO og Konstruktion.

Operativt består vi af en stab, et CBRN- & Geospatialkompagni og et konstruktionskompagni.

Bataljonsstaben består af en administrationssektion (S1), en operationssektion (S-2/3/5) og en logistiksektion (S4). Samlet kaldet den operative stab.

Bataljonen løser store og små opgaver såvel nationalt som internationalt og har kontinuerligt større eller mindre enheder udsendt til støtte for Forsvarets internationale missioner.

Derudover har bataljonen store dele af enhederne på forskellige beredskaber.

Om stillingen


Som stabshjælper ved 3 BTN hører du formelt til i operationssektionen. Men i det daglige arbejde vil du
skulle arbejde sammen med hele staben, og specielt S1.

Opgaverne som stabshjælper er mange og meget varierede, dine hovedopgaver vil dog primært være følgende:
• Støtte staben med små individuelle og forskelligartede administrative opgaver.
• Udarbejde diverse personellister og udtræk i DeMars i koordination med staben, det administrative fællesskab og kompagnierne.
• Støtte S1 i forhold til kontrol og input til personel befalingsarkivet.
• Støtte bataljonsstaben med booking lokaler, mødekaffe, frugt mv.
• Uploade diverse bidrag til BTN hjemmeside.
• Ajourføre daglig melding for BTNST.

Udover de primære opgaver, vil du ligeledes skulle deltage i øvelser og skydelejre.

Stillingens opgaver betyder, at det primært vil være kontorarbejde med faste arbejdstider, dog med mulighed for flekstid efter aftale.

Kursusvirksomhed vil primært være aktuelt, såfremt du mangler kvalifikationer til at bestride stillingen.

Har du planer eller ønsker omkring kurser og uddannelser, er vi åbne for en dialog om dette.

Idræt er den del af arbejdet, hvorfor der er indlagt faste tider for dette. Målet er, at alle medarbejdere i
staben til enhver tid kan bestå FSV basistest.

Om dig


Du har tidligere arbejdet med administration eller forsyningstjeneste i HRN, og er bekendt med SAP.

Du er struktureret, arbejdsom og imødekommende, og har mod på at indgå i en stab med en dynamisk hverdag og mange forskelligartede opgaver.

Du er fleksibel og servicemindet som person, og er i stand til at håndtere opdukkende opgaver – også selv om de kommer med kort varsel.

Forhåndskendskab til CBRN- og/eller konstruktionstjeneste vil være en fordel, men ikke et ubetinget krav.

Din ærlighed,ansvarlighed og vilje der har stor betydning.

Ansættelsesvilkår


Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Major Asger Schmidt Poulsen på Telefon 72 82 53 02 Mobil + 45 21 24 80 99.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 2. januar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958761

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook