Stabschef søges til Hærhjemmeværnsdistrikt i Midt- og Vestjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at skabe resultater gennem andre og har du flair for reelle indsættelser, operativt stabsarbejde og kan holde tungen lige i munden i en verden med mange parallelle opgaver? Vil du gerne arbejde med et stort antal aktører inden for samfundets, Hjemmeværnets og Forsvarets beredskaber? Så er jobbet som stabschef for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland (HDMVJ) måske noget for dig.
Vi søger en ledelsesstærk, operativ minded, erfaren og planlægningsstærk officer, der igennem initiativ, samarbejde, overblik og relevant kommunikation opnår resultater gennem andre.


Om os

Ved Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland (HDMVJ) har vi til opgave at indsætte egne og tildelte enheder/kapaciteter i Distriktets ansvarsområde. Ansvarsområdet er sammenfaldende med Midt- og Vestjyllands politikreds.
Den operative opdragsgiver er Landsdelsregion Vest der modtager sine ordre fra Hærkommandoen. Som ’groundholding’ har vi endvidere ansvaret for at bringe egne kapaciteter i spil inden for de rammer der ligger i foresattes rammeplaner. Samarbejde med andre statslige aktører – her især politiet – er i den forbindelse afgørende.

Distriktet har endvidere til opgave at opstille og uddanne Hjemmeværns- og totalforsvarskompagnier. For tiden består distriktet af 18 frivillige kompagnier og to Totalforsvarskompagnier. Der er – som i Hæren - flere forskellige enhedstyper hvilket - sammen med varierende geografi, bemanding og aktuel organisation - betyder at den operative opgavetildeling også varierer.

HDMVJ beskæftiger pt. 16 kompetente og velkvalificerede fastansatte medarbejdere - militære såvel som civile. Den udvidede stab består af yderligere 48 officerer og befalingsmænd med enten en frivillig eller reservekontakt.

I staben løser vi operative, uddannelses- og planlægningsmæssige opgaver i et fleksibelt miljø, under en uformel tone og med fokus på work/life balance. En meget stor del af vores virksomhed retter sig mod vores frivillige og mod personel af reserven, og du skal påregne at aften og weekend tjeneste forekommer regelmæssigt.


Om stillingen

Som stabschef får du ledelsesansvar, og bliver ansvarlig for stabens samlet virke. Det være sig såvel den faste stab som den udvidet stab bestående af reserve- og frivilligt stabspersonel. De daglige opgaver styres og løses helhedsorienteret, med en stor grad af faglighed og professionalisme, men med respekt for, at mange opgaver løses under medinddragelse af det frivillige personel herunder den udvidet stab.
Du referer direkte til distriktschefen. Endvidere er du stedfortræder for distriktschefen.

Du skal gå forrest i løsningen af stabens opgaver, som bl.a. omfatter
• Udarbejdelse af distriktets operative planer og uddannelsesvirksomhed, herunder ressourceanvendelse i bred forstand, samt den nødvendige koordination med foresatte og sideordnede myndigheder.
• Planlægning og tilrettelæggelse af øvelsesvirksomhed for distriktets underafdelinger, samt for distriktets deltagelse i øvelser og lignende med Forsvarets enheder.
• Koordinerer afgivelsen af distrikts kapaciteter i relation til større indsættelse i samarbejde med sektoransvarlige myndigheder, herunder beredskab, politi, skat og forsvaret.
• Indgå i en vagthavende roste sammen med stabens øvrige militære medarbejdere.
• Almindelige driftsopgaver såsom personaleadministration og logistik.
• Udarbejdelse af distriktets AKOS med tilhørende samlet budget og herunder løbende budgetopfølgning.


Om dig

Du har gennemført føringskursus, stabskursus, Master i militære studier (MMS) eller relevant masteruddannelse. Gerne OFU eller tilsvarende.
Det er også ønskeligt at du tidligere har forrettet tjeneste i Hjemmeværnet, eller på anden måde har kendskab til Hjemmeværnets opbygning og de forhold der gør sig gældende i en organisation af frivillige. Du har gerne relevant erfaring fra operativ tjeneste i nationale og internationale operationer.

Gennem din tjenesteerfaring har du oparbejdet gode kvalifikationer og kompetencer inden for områderne uddannelse og operationer. Du trives med en aktiv kommunikation, og er dygtig til at skabe og vedligeholde relationer og netværk. Du har en høj grad af helhedsforståelse, og du evner at samarbejde bredt på alle niveauer af organisationen.
Du er udpræget resultatorienteret, men med en god helhedsorienteret og ressourcebevidst tilgang til opgaveløsningen. Du skal gennem din engagerede, konsekvente og synlige ledelsesstil sikre at deadlines overholdes, uden at nedslide stabens personel. Som leder motivere du stabens øvrige medarbejdere til at være holdspillere, så opgaven til stadighed er i centrum, og opleves som et fælles ansvar. Du skal være opmærksom på, at disse egenskaber også skal stå deres prøve i den frivillige del af organisationen.

Du skal kunne være fleksibel i forhold til vekslende krav til opgaveløsning og ressourcer.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenested vil være i Skive.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschef Major Henrik Gehrt telefon 25552710 og/eller Oberstløjtnant Peter Dahl, HDMVJ-CH@mil.dk eller på telefon 2555 2292.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”søg stillingen”. Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 16. juni 2024 og ansættelsessamtaler gennemføres løbende. Stillingen er til fri til besættelse.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059459

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook