Specialpædagogisk støtte medarbejder søges til engageret SPS-team på Skive College

dato

Vi søger en medarbejder til specialpædagogiske støtte (SPS) pr. 1. august 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er som udgangspunkt normeret til 30 timer ugentlig, men timetallet kan tilpasses den rette kandidat.

Du bliver en del af SPS-teamet, som arbejder på tværs af alle skolens uddannelser og har et tæt samarbejde både med hinanden og med undervisere fra alle afdelinger. 

Vi vægter samarbejde, faglig sparring, høj faglighed og en hverdag, hvor vi har det rart og sjovt sammen. Dette gælder både i teamet, men også i samarbejdet med skolens øvrige medarbejdere. 

Vi tror på, at god SPS-vejledning handler om at udfordre, motivere og have blik for det, der lykkes, og det, der fungerer. Det tager tid og det kræver tilstedeværelse, der hvor eleverne er. 

Vores vigtigste opgave er at understøtte elevernes uddannelsesforløb, så elever med funktionsnedsættelser kan uddanne sig på lige fod med øvrige elever.

Vi tilbyder:

Et velfungerende kollegialt samarbejde med fokus på kvalitet og udvikling, og hvor der er en stor villighed til vidensdeling og faglig udvikling på tværs af fag og faggrupper. Vores miljø er behageligt og uformelt, og vi sætter pris på at være omgivet af gode kollegaer.

Profil:

Vi søger en SPS medarbejder med relevant uddannelse, fx indenfor det socialfaglige, pædagogiske og/eller psykologiske felt. Du skal ville eleverne og have lyst til at have en hverdag, hvor dit primære formål er samarbejdet med eleverne.

Har du erfaring med målgruppen og med uddannelsesverdenen er det en fordel, ligesom vi også lægger vægt på, at du kommunikerer klart og reflekterer over din praksis.

Vi forestiller os, at du:

  • har gode relationskompetencer og evnen til at sætte dig i elevens sted
  • er åben og nysgerrig på eleverne, skolen og opgaverne.
  • kan arbejde selvstændigt og har en systematisk tilgang til dit arbejde.
  • er initiativrig, kreativ og løsningsfokuseret – på elever og opgaver.
  • er god til og har lyst til at samarbejde.
  • befinder dig godt i en varieret hverdag, hvor du selv bidrager til strukturen.

Løn og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Gitte Ranzau Elten på mail: gire@skivecollege.dk eller mobil: 3164 7414

Ansøgninger skal sendes elektronisk via skivecollege.dk. På menulinjen vælger du ”Om Skive College” samt "Job på Skive College". Herefter vælger du den stilling, du ønsker at søge. Ansøgninger, som sendes på anden vis, vil blive returneret til afsenderen og indgår ikke i ansøgerfeltet.

Ansøgningsfrist: 15 juni 2026 kl. 9.00.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 26.

Skive College er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution. Vi har både gymnasiale uddannelser, mange erhvervsuddannelser og et stort program for efteruddannelse. Læs mere om Skive College og oplev vores uddannelser på www.skivecollege.dk. Skive College er beliggende på adresserne Arvikavej 2B og Kongsvingervej 1 i Skive.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Skive College, Kongsvingervej, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c80a3b1f-ba04-4720-a9c9-2f2a528ffbcf

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet