Spændende stilling som Lagermedarbejder på Ingeniørkasernen i Skive

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig et arbejde på et lager med spændende og udfordrende logistiske opgaver? Så er du måske vores nye kollega.

Om os

Vi er placeret på Ingeniørkasernen i Skive, og vi kendetegnes ved at være kapacitetsbærende for tre ingeniørspecialer CBRN (Chemical, Biological, Radioactive, Nuclear), GEO (Geospatial) og Konstruktion.

Vi løser store og små opgaver såvel nationalt som internationalt, og har kontinuerligt større eller mindre enheder udsendt til støtte for Forsvarets internationale missioner.

Vi løser opgaverne til tiden. Det kan betyde et arbejdspres frem mod deadlines.
Vi har et tæt samarbejde med Joint Movement & Transportation Organization, grundet mange øvelser i ind- og udland, hvor meget sagsbehandling går gennem os.

Vores team består udelukkende af rutinerede kollegaer inden for den logistiske tjeneste, hvilket betyder et højt fagligt niveau. Vi har er en uformel tone, og alle har stor frihed i deres arbejde.


Om stillingen

Som vores nye lagermedarbejder hos os vil du komme til at indgå ii en sektion bestående af seks logistikhjælpere, en logistikbefalingsmand, en materielbefalingsmand, en logistikofficer samt tre andre civile lagerassistenter

Stillingen er nyoprettet med det formål, at varte lagret af organisatorisk- og ikke organisatorisk materiel/materialer. Gennem flere år med udsendelse og hjemtagning af både organisatorisk- og ikke organisatorisk materiel, har vi en stor mængde ikke organisatorisk materiel, der genbruges ved nye byggeprojekter såvel ind- som udenlands.

Du vil få følgende ansvarsområde:
• Mønstring af materiel
• Optælling af materiel
• Pakning og surring af materiel i forbindelse med forsendelser
• Modtagelse af hjemtaget materiel fra missioner
• Transport af materiel


Om dig

Din baggrund kan være opnået på forskellige måder, du kan være uddannet lager- og logistikoperatør eller have mange års erfaringen inden for logistikområdet eller fra lignende stillinger.

For os er det vigtigste ikke din baggrund, men at finde den rigtige kandidat.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar og gerne have en god ordenssans.

Du skal være indstillet på, at der i perioder med udsendelse af materiel/materialer til nye missioner vil være overarbejde.

Det er et krav, at du har B-kørekort, og en fordel hvis du har C/CE-kørekort, men ikke et krav.

Det er en fordel hvis du har ADR-bevis og truckcertifikat, men ikke et krav. Har du ikke dette, vil du få kurserne løbende, da alle vores medarbejder skal have det.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). Aflønning som faglært lager- og logistikoperatør sker med en basisløn på 27.631,10 kr. pr. måned. Aflønning som ufaglært specialarbejder sker med en basisløn på 25.042,33 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Klaus Payne på telefon 7282 5321 eller mobil 9133 5092.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 20. september 2024. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning og CV. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner. Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder inden for de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste. Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn. Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.

Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106518

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook