GR Biler i Skive er langt mere end 'bare' en bilforhandler, hvor de sælger biler. Det er et bilhus, der rummer både skadecenter, bilvask, dækhotel og webshop. Og så er nøgleordene tillid og troværdighed.
45-årige Søren Ramsdahl er andengenerationsejer af GR Biler i Skive, som han overtog i 2017. Det var hans far, Gert Ramsdahl, der startede firmaet i 1976 og lagde initialer til firmaets navn.
Uvidende om, at han en dag skulle drive et af Skives førende bilhuse, startede Gert Ramsdahl ud med at sælge brugte biler fra garagen.
I dag kan du fortsat finde et stort udvalg af brugte biler hos GR Biler, men sortimentet er for længst udvidet til også at rumme nye biler.
Bilforretningen flyttede i 1991 ud på Katkjærvej 3 i helt nye lokaler og er i dag autoriseret forhandler af Ford og Hyundai, førstnævnte har været forhandlet hos firmaet i 20 år, mens det andet har været at finde hos GR Biler i ni år.
Blev indehaver som 33-årig
Søren Ramsdahl har været i firmaet siden 2005 og er uddannet Biløkonom på handelshøjskolen i København. Efter færdiggjort uddannelse i 2002 flyttede Søren tilbage til Jylland i 2005, hvor han startede i faderens firma.
I starten fungerede Søren som salgschef, men blev løbende skubbet ind som leder. Da hans far gik bort i 2010, blev det starten på det generationsskifte, der i dag har placeret Søren som indehaver.
"Jeg var 33 år, da min far døde og stod lige pludselig klar til at skulle lede hele forretningen," fortæller Søren Ramsdahl, der selv er bosat i Dommerby.
Der er dog sket meget på de sidste fem år, Søren nu har stået alene i spidsen. Blandt andet har de hos GR Biler været i gang med elbiler siden 2017, og de ansatte har derfor fået et godt indblik i elbilsmarkedet.
"Vi er begyndt at importere brugte el- og hybridbiler. Faktisk er det næsten det eneste, vi køber på nuværende tidspunkt," tilføjer indehaveren.
Hos GR Biler satser de benhårdt på en elektrisk fremtid og importerer el- og hybridbiler fra hele Europa. Og spørger man indehaveren, er det tre særlige grunde til, at GR Biler skiller sig ud fra deres konkollegaer.
"Vi er nærværende, til stede og lokale," påpeger Søren Ramsdahl og tilføjer:
"Og så stræber vi efter de gamle værdier som ordentlighed og punktlighed."
Foto: Privat // Søren Ramsdahl er andengenerationsejer af GR Biler i Skive. I dag er bilforretningen langt mere end en bilforhandler, hvor der blot sælges biler.
Nyt generationsskifte er uvist
Når samtalen lyder på, hvorvidt GR Biler har et tredje generationsskifte i sigte, er svaret ikke entydigt. Selv har indehaveren ikke tænkt så langt endnu.
"Jeg har tre døtre, men vi er slet ikke nået til, hvad der skal ske, når jeg stopper. Der går forhåbentligt rigtigt mange år endnu. Men det kan jo være, at det ender med at være en af mine børn eller svigersøn, der en dag fører firmaet videre. Det må tiden vise," fortæller Søren Ramsdahl.
I mellemtiden kan indehaveren glæde sig over den bølge af succes, hans forretning rider på. Bilhuset har eksempelvis tilknyttet deres egen vaskehal, så bilen altid står flot og skinner, når kunden afhenter den.
Derudover udlejer de en nabobygning på Katkjærvej 4 til Skive Quick Syn, så bilen også kan synes med det samme. Dét gør nemlig ventetiden, fra at kunden afleverer sin bil, til at vedkommende får den igen, minimal.
"Derfor er det en fordel med et bilhus, hvis vi huser alt," tilføjer indehaveren.
For fem år siden gjorde GR Biler endnu et tiltag, som de fortsat er rigtig glade for.
"Vi lavede et 'dækhotel' for 5 år siden, som består af en opbevaringshal med fire etager med hjul. Dén service yder vi også for vores kunder, og det er vi super glade for. Det er nemlig ikke noget, alle har," siger Søren Ramsdahl afslutningsvis.
Hos GR Biler stræber de efter at give kunderne en fair behandling og pris. Af den grund har de prisgaranti i forhold til til bilsalg og serviceydelser.
Tillid og troværdighed er nøgleordene hos bilforretningen i Skive, og måske er det derfor, at mange kunder kommer igen.
Du kan se og læse meget mere om GR Biler på deres hjemmeside her.