BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at skabe løsninger gennem uddannelse og udvikling, og kan du holde tungen lige i munden i en dagligdag med mange parallelle opgaver?
Kan du se dig selv i rollen som drivkraften bag den ”gode” uddannelsesaktivitet og formår du at motivere til følgeskab?
Vi søger en erfaren og uddannelses stærk seniorsergent, der igennem initiativ, samarbejde og kommunikation opnår resultater gennem inddragelse af en fast og frivillig struktur. Og brænder du for udviklingen af uddannelsesområdet med fokus på at sætte den frivillige struktur til at uddanne sig selv - er du måske den person vi søger?
Om os
Ved Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland (HDMVJ) har vi til opgave at indsætte egne og tildelte enheder/kapaciteter i Distriktets ansvarsområde. Ansvarsområdet er sammenfaldende med Midt- og Vestjyllands politikreds.
Den operative opdragsgiver er Landsdelsregion Vest der modtager sine ordre fra Hærkommandoen. Som ’groundholding’ har vi endvidere ansvaret for at bringe egne kapaciteter i spil inden for de rammer der ligger i foresattes rammeplaner. Samarbejde med andre statslige aktører – her især politiet – er i den forbindelse afgørende.
Distriktet har endvidere til opgave at opstille og uddanne Hjemmeværns- og totalforsvarskompagnier. For tiden består distriktet af 19 frivillige kompagnier og to Totalforsvarskompagnier. Der er – som i Hæren - flere forskellige enhedstyper hvilket - sammen med varierende geografi, bemanding og aktuel organisation - betyder at den operative opgavetildeling også varierer.
HDMVJ beskæftiger pt. 16 kompetente og velkvalificerede fastansatte medarbejdere - militære såvel som civile. Den udvidede stab består af yderligere 48 officerer og befalingsmænd med enten en frivillig eller reservekontakt.
I staben løser vi operative, uddannelses- og planlægningsmæssige opgaver i et fleksibelt miljø, under en uformel tone og med fokus på work/life balance. En meget stor del af vores virksomhed retter sig mod vores frivillige og mod personel af reserven, og du skal påregne at aften og weekend tjeneste forekommer regelmæssigt.
Om stillingen
Som uddannelsesbefalingsmand i S7 sektionen får du til opgave at støtte op omkring de uddannelsesmål der er forankret i distriktets årsbefaling med tilhørende uddannelsesdirektiv. Hertil får du medansvaret for udviklingen af vores underafdelinger med formål – at de selvstændigt kan gennemføre decentral uddannelser såvel funktionsuddannelse som enheds- og føreruddannelse.
Opgaver styres og løses helhedsorienteret, med en stor grad af faglighed og professionalisme, men med respekt for, at mange opgaver løses under medinddragelse af såvel de faste som reserve-/frivillige personel.
Du referer direkte til chefen for S7.
Det er afgørende, at du er initiativrig, kan arbejde såvel selvstændigt som i teams. Desuden ad du formår at motivere og drive en frivillige organisation med formål at understøtte løsningen af de uddannelsesmæssige opgaver.
Dagligdagen vil være en skøn blanding mellem sagsbehandling den ene dag, støvler på en anden og på tredjedagen står du med ansvaret som vagthavende for distriktet.
Du skal gå forrest i løsningen af sektionens hovedopgaver, som bl.a. omfatter
• Bidrage til udarbejdelse af distriktets uddannelsesdirektiv, samt understøtte distriktets operative planer gennem operativ uddannelsesaktiviteter.
• Planlægning og tilrettelæggelse af skydeuddannelse ved distriktet.
• Planlægning og støtte til distriktets internationale aktiviteter.
• Indgå i en vagthavende roste sammen med stabens øvrige militære medarbejdere.
Om dig
Du er udnævnt seniorsergent.
Det er ønskeligt at du tidligere har forrettet tjeneste i Hjemmeværnet, eller på anden måde har kendskab til Hjemmeværnets opbygning og de forhold der gør sig gældende i en organisation af frivillige. Du har gerne relevant erfaring fra operativ tjeneste i nationale og internationale operationer.
Gennem din tjenesteerfaring har du oparbejdet gode kvalifikationer og kompetencer inden for områderne uddannelse og operationer. Du trives med en aktiv kommunikation, og er dygtig til at skabe og vedligeholde relationer og netværk. Du har en høj grad af helhedsforståelse, og du evner at samarbejde bredt på alle niveauer af organisationen.
Du er udpræget resultatorienteret, men med en god helhedsorienteret og ressourcebevidst tilgang til opgaveløsningen. Du skal gennem din engagerede, konsekvente og synlige inddragelse/kommunikation sikre at deadlines overholdes, uden at der slækkes på dine høje kvalitetskrav til de produkter som sektionen levere.
Du skal kunne være fleksibel i forhold til vekslende krav til opgaveløsning og ressourcer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen er også slået op som premierløjtnant.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Skive.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for S7 chefsergent Casper Skouboe Olesen på telefon 25 55 26 10 og/eller stabschef Major Henrik Gehrt på telefon 25 55 27 10.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 16. juni 2024 og ansættelsessamtaler afholdes løbende. Stillingen er fri til besættelse, dog senest 1. august 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM LANDSDELSREGION VEST
Landsdelsregion Vest er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Skive kaserne. Landsdelsregionen har seks hærhjemmeværnsdistrikter underlagt og er operativt underlagt Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Jylland og Fyn.
Regionens primære opgave er at indsætte landmilitære kapaciteter i regionens ansvarsområde til militære opgaver eller til støtte for politiet eller andre civile myndigheder. Regionen indgår som en af komponenterne i de lokale beredskabsstabe inden for samfundets samlede beredskab. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og andre civile myndigheder. Herudover deltager regionen med enheder i øvelsesaktiviteter ved hærens brigader og bataljoner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059427