Socialrådgiver/Socialformidler til Specialrådgivningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sagsbehandler med interesse for merudgiftsområdet, BPA og ledsagerordning

Specialrådgivningen søger en sagsbehandler, som har interesse i at arbejde inden for det specialiserede voksenområde, herunder en særlig interesse for at arbejde med områdets borgere og at skabe helhedsorienterede og målrettede habiliteringsforløb for den enkelte borger.

Der er tale om en fastansættelse på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 1. maj 2024.

Hvem er vi
Specialrådgivningen er forankret under Social og Arbejdsmarkedsområdet i Skive Kommune. Specialrådgivningen består af 12 sagsbehandler, 1 jurist, 1 administrativ medarbejder og 1 økonomimedarbejder. Vi er delt i tre teams, Specialteam, Autisme og ADHD- team og et Handicapteam.

Fælles for alle tre teams er, at vi varetager myndighedsopgaver og sagsbehandling primært i forhold til serviceloven som relaterer sig til voksne borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, såsom udviklingshæmning, senhjerneskade, progredierende lidelser, ADHD og autisme.

Vi har stort fokus på faglighed i indsatsen, og vi tror på, at det er vigtigt at have tæt kontakt til både borgerne og samarbejdspartnere for at skabe udvikling og mening. Vi arbejder ud fra den habiliterende arbejdsgang, som er en metode til at sikre en koordineret, tidsbestemt, sammenhængende og målrettet samarbejdsproces med borgeren. Vi tror på, at borgerne kan udvikle sig og tager afsæt i den enkelte borgers ressourcer og aktive medvirken.

Om stillingen
Du vil blive tilknyttet et lille specialiseret team med 2 sagsbehandlere, hvor I primært vil varetage sagsbehandling i forhold til BPA, merudgifter og ledsagelse.

Vi anvender Voksen Udrednings Metoden (VUM), til at afdække borgerens behov for kompensation, for det nedsatte funktionsniveau.

Det er vigtigt at du ser dig selv som en del af et team og også kan arbejde selvstændigt. Vi tilbyder en stor selvstændighed i planlægningen af arbejdet og der er fleksibel arbejdstid.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, det kunne være socialrådgiver, socialformidler, ergoterapeut eller lignende.
  • Med fordel har erfaring med BPA og merudgifter.
  • Har et godt humør og et positivt helhedsorienteret menneskesyn.
  • Møder borgerne med respekt og indlevelse.
  • Arbejder på en systematisk, metodisk og stabil måde.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv spiller i et team og fremme det gode samarbejde.
  • Ønsker at arbejde målrettet med målsætninger.
  • Kan afpasse serviceniveauet i forhold til den enkelte borgers behov.
  • Har gode kommunikationsevner, mundtligt såvel som skriftligt.
  • Er faglig og personlig stærk i myndighedsrollen.
  • Trives i en til tider uforudsigelig hverdag.
  • Har fokus på muligheder og ressourcer.
  • Kan agere i et felt, hvor fagligt skøn og arbejde uden facitliste er en del af hverdagen.

Vi tilbyder
  • Et job, hvor du medvirker til at gøre en positiv forskel i borgerens liv.
  • Et job, hvor du har et stort ansvar i forhold til beslutninger i den enkelte sag.
  • Et dynamisk samarbejde med borgere, institutioner og øvrige samarbejdspartnere.
  • Et tværfagligt samarbejde og en stor berøringsflade såvel internt som eksternt.
  • Et job fuld af udfordringer med mulighed for fortsat personlig og faglig udvikling.
  • Kollegial sparring, supervision og ledelsesmæssig støtte.
  • Systematisk introduktion og oplæring.

Praktiske oplysninger
Arbejdsstedet er rådhuset i Skive, Torvegade 10, 7800 Skive.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest og senest 1. maj 2024.

Løn efter kvalifikationer, herunder rammerne i Ny Løn.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Julie Brønd på telefon 26 35 94 20 eller mail jubr@skivekommune.dk.

Ansøgningsfrist
Fredag 8. marts 2024 kl. 8.00.

Der vil være ansættelsessamtaler 12. marts 2024. Hvis det er dig vi ønsker at se til en samtale, vil du blive kontaktet telefonisk den 8. marts 2024 og derefter modtage en skriftlig invitation til samtalen.

Du kan læse mere på Skrive Kommunes hjemmeside.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Specialrådgivning, Torvegade, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993987

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook