BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I forbindelse med implementering af Barnets Lov skal vi have flere med på holdet og vi søger derfor 3 socialrådgivere til ansættelse pr. 1. januar 2024.
Om Familiesektionen
Vi er 32 rådgivere fordelt i 4 teams; et børneteam (0-14 år), et ungeteam (14-18 (23) år) et handicapteam samt et fremskudt team, der fortrinsvis arbejder med tidlige forebyggende indsatser. Vi har desuden to socialfaglige teamledere, der er tilknyttet de enkelte teams, så der sikres mulighed for tæt faglig sparring på opgaverne.
Vi er en afdeling, hvor vi vægter det gode kollegiale samarbejde og vi tror på, at vi bedst lykkes sammen, med hinanden, med vores samarbejdspartnere og ikke mindst med de børn, unge og familier, som det hele handler om.
Vi ved, at familierne er eksperter i eget liv, og vi arbejder inddragende og løsningsfokuseret for at bidrage til forandring. Netop nu arbejder vi på højtryk for at være klar til at implementere Barnets Lov og har gang i flere spændende arbejdsgrupper både internt og på tværs af afdelingerne.
Arbejdsopgaverne vil primært bestå af
- Råd og vejledning
- Behandling af underretninger jf. reglerne i Barnets Lov
- Iværksættelse af indsatser efter Barnets Lov
- Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser
- Udarbejdelse af barnets plan / ungeplan
- Iværksættelse af indsatser og opfølgninger herpå
- Forældre- og børnesamtaler
- Behandling af, samt opfølgning på underretninger
Vi tror på, at barnet / den unge har behov for at indgå i udviklende fællesskaber for at kunne trives og udvikle sig og vores opgave er derfor altid fokuseret på sammen med familien og barnet / den unge at gå på opdagelse i det eksisterende og potentielle netværk. Vi ser således vores indsatser omkring barnet/den unge og familien som midlertidige, der bl.a. skal understøtte og udvikle det netværk, der på sigt skal være det bærende omkring barnet og dets familie.
Vi tilbyder
- Et travlt og spændende arbejdsmiljø med stor bredde og variation i opgaverne
- En afdeling med fokus på udvikling og nytænkning
- Tæt opfølgning og sagssparring v/socialfaglige teamledere
- Ekstern supervision
- Engagerede og dygtige kollegaer
- Mentorordning tilpasset din erfaring
- Sundhedsordning
- Mulighed for fast ugentlig hjemmearbejdsdag efter opstartsperiode i afdelingen.
Din kompetence- og personprofil
- Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, og gerne med erfaring indenfor det område du retter din ansøgning mod
- Du har erfaring med inddragende metoder, fx Signs of Safety og kendskab til ICS
- Du kan lide at have travlt og ser en udfordring i at udvikle dit faglige arbejde
- Du kan arbejde selvstændigt og har en naturlig systematik i dit arbejde
- Du vægter høj faglighed og god forvaltningsskik
- Du er god til at opbygge relationer og etablere kontakt til børn, unge og deres familier med henblik på at afklare deres støttebehov
- Du har et særligt fokus på et godt tværprofessionelt samarbejde
- Du har øje for inddragelse af barn, familie og netværk
- Du er teamplayer og bidrager til et godt arbejdsmiljø i teamet og i afdelingen
- Du har kendskab til eller erfaring med DUBU
- Kørekort er en forudsætning for at kunne bestride jobbet
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Cathrine Sloth Poulsen (telefon 20 80 76 08), teamleder Camilla Fabricius Holmen (telefon 25 19 66 00) eller sektionsleder Tina Jensen (telefon 21 19 13 25).
Ansøgningsfrist
Fredag den 17. november 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 21. november 2023.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Familieområdet - administration, Torvegade, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933823