Hvis du tager et kig i skivebogen anno 2021 – den historiske årbog for Skive og omegn, så kan du læse en del om, hvordan Gl. Skivehus har gennemgået en omfattende renovering, og hvordan man er kommet gennem den.
Det har været et meget omfattende og besværligt forløb af restaurere den 300 år gamle bygning Gl. Skivehus. Det er beskrevet i den nye udgave af Skivebogen, som du kan finde hos boghandlerne lige nu.
Her bliver det beskrevet, hvordan arkitekten Erik Bach Søgaard, der er specialist i restaurering af kirker og kulturarv hos P+P Arkitekter, har været projektleder på denne istandsættelse, og hvordan han fortæller om processen, der har været svær, skriver Skive Folkeblad i deres avis Midt på ugen.
I bogen fortæller han, at det har taget fire år for det gamle bindingsværkshus at gennemgå sin forvandling, og der har været meget at rive ned i det gamle hus – der var nemlig lag på lag af fliser, spånplader, tæpper, vinylgulve og alt muligt andet, som skulle fjernes, før man kom ind til at det, der skulle bevares.
Det var altså på høje tid, at det gamle hus blev reddet fra diverse ad hoc-ombygninger, så det nu næsten er klar til at blive vist frem igen.