Skive Roklub og Skivedyk forbereder Søsportshavnens Dag

dato

Lørdag formiddag var medlemmer af dykkerklubben Skivedyk og Skive Roklub til stede på Torvet ved det gamle rådhus i Skive. Her informerede de interesserede borgere om de mange muligheder i klubberne og reklamerede for det kommende arrangement, Søsportshavnens Dag. Denne finder sted den 12. september i forbindelse med fejringen af Skives 700 års købstadsjubilæum og Skive Roklubs 100-års jubilæum.

Arrangementet på Skive Søsports Havn vil byde på åbent hus hos de lokale klubber, redningsøvelser på vandet, kitesurfing, og opvisninger fra Skive Roklub. Dagen byder også på Limfjorden Rundt-sejladsens anløb og Skiveløbet. Borgmester Alfred Brunsgaard holder tale klokken 12, hvor der efterfølgende vil blive serveret ristede pølser og kildevand. Henriette Josefsen fra Skive Roklub oplyser, at mange på Torvet viste interesse for klubbernes aktiviteter og mulighed for medlemskab.

Kilde: Skive Roklub
Mest læste artikler