Skive fH skulle forsøge at fortsætte deres sejrsstime, da de søndag skulle møde Ikast f. S. i Sportscenter Ikast.
Skive fH-pigerne har haft en utroligt godt start på sæsonen, hvor de har vundet deres seks første kampe. Denne sejrsstime så ikke sin ende efter søndagens kamp, hvor et velspillende Skive-hold hentede en sikker sejr på 13-23. Træner, Steffen Lindorff, er meget tilfreds med pigernes indsats:
“Jeg er super glad og tilfreds. Nøj, hvor vi spiller en god kamp. Kontrafasen, forsvarsspillet og angrebsspillet var næsten perfekt. Man kan ikke andet end smile efter sådan en kamp.”
Hvad er det I lykkes så godt med i dag?
“Vi gør bare hinanden gode, så enkelt kan det siges. Alle byder ind, kommer med god vilje og man kan bare mærke, hvor meget hver især vil det. Jeg er på nippet til at sige, at alt fungerede i dag.”
Ikast havde bestemt ikke nemme betingelser, og derfor lykkedes de også kun med at smide 13 mål ind bag Skives målmand. Derfor er det især forsvarsspillet, Lindorff hæfter sig ved.
“Jeg vil ikke fremhæve en person, men nærmere vores forsvarsspil. Det var så eminent, den måde vi dækkede op på. Vi kæmpede virkelig for hinanden, og så stjæler vores fløje vel fem bolde i mellem back og fløj. Det var virkelig fedt.”
Skive fH-spilleren, Caroline Abildgaard, giver også sin reaktion på kampen:
“Jeg synes, at vi dækkede virkelig godt op. Vi havde lidt start problemer med deres stregspiller, men det fik vi rettet op på. Vi får kommunikeret rigtig godt med hinanden og byttet godt af. Det er svært at være utilfreds med noget efter den her kamp.”
På lørdag den 26. november skal Skive fH møde Silkeborg-Voel KFUM. Kampen fløjtes i gang klokken 16:35 i Kulturcenter Skive.
Kampens resultat:
13-23
til
Skive fH
Række: U15 Piger 2. Division