Skive: Nyt GreenLab-anlæg indviet af Kronprinsen

Profilbillede
dato

Der var royalt besøg mandag, da et særligt anlæg, som skal lave flybrændstof ud af landbrugets affald, blev indviet.
Det skete med et lille, diskret museklik af Kronprinsen, og så startede det nye anlæg i GreenLab Skive. 

Anlægget SkyClean skal teste om halm og andet restaffald kan anvendes til at fremstille brændstof, som derefter kan blive omdannet til flybrændstof. 

Der er store forhåbninger til teknologien, der skal mindske CO2-udslippet og forvandle den til en energikilde, frem for hæmsko for klimaet. 

“Med åbningen af Stiesdal A/S’ SkyClean-anlæg får vi mulighed for at få gode, konkrete erfaringer med en teknologi, der har potentialet til at blive afgørende i klimakampen. Pyrolyse-teknologien skal skubbe det danske landbrug i en mere grøn og bæredygtig retning. Det er der brug for. Vi når ikke vores klimamål uden at få landbruget med”, sagde Dan Jørgensen ifølge Skive Folkeblad. 

Kilde: Skive Folkeblad

Seneste på facebook