BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en afdelingsleder til Botilbuddet Bilstrupvej, som vil være med til at forme og udvikle fremtidens botilbud for borgere med autismespektrumforstyrrelse.
Vi tror på
- At en kultur der stræber efter et FÆLLES VI er udviklende for både borgere, medarbejdere, ledere og pårørende.
- At fokuseret faglig udvikling øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
- At medansvar skaber ejerskab, trivsel og engagement.
- At et psykisk trygt arbejdsmiljø baseret på et stærkt fagligt fællesskab skaber udvikling for både borgere og medarbejdere.
- At nysgerrighed og ægte interesse for andre er nøglen til gunstig udvikling.
Som afdelingsleder refererer du til Centerleder Simon Sandbo
”I mit daglige arbejde som centerleder prioriterer jeg at have et tydeligt personligt ledelsesgrundlag – både for mig selv og for mine afdelingsledere. Som leder er det særlig vigtigt for mig:
- At jeg gøder og understøtter VI-kulturen, både i den enkelte afdeling, i AutismeCentret og på tværs i Socialafdelingen.
- At jeg prioriterer kompetenceudvikling og læring på arbejdspladsen, både i afdelingerne og i ledergruppen.
- At jeg leder professionelt og ledelsesfagligt, men afsæt i tillid, ordentlighed, nærvær, respekt og ansvarlighed.”
Kan du se dig selv i disse værdier? – så send os din ansøgning!
Botilbuddet Bilstrupvej 27 A-D
Bilstrupvej er et nybygget botilbud, som slog dørene op i maj 2022. På Bilstrupvej 27 A-D bor 35 borgere mellem 18 og 65 år. Enkelte borgere støttes i tilbuddet i dagtimerne, mens hovedparten er tilknyttet et af vores aktivitetstilbud Idavang eller Åhuset. Andre går på STU Skivefjord eller er i et skåne/flexjob.
Alle borgere har en autismediagnose med moderate til middelsvære udfordringer. Flere har kormorbiditet og varig kognitiv funktionsnedsættelse i moderat til svær grad. Borgerne har behov for guidning, vejledning og pædagogisk støtte til udvikling og de daglig praktiske opgaver. Der er borgere med og uden verbalt sprog og der kan forekomme udadreagerende og selvskadende adfærd. Vi er fokuseret på at minimere dette via vores pædagogiske indsatser med fokus på TEACCH og Low Arousel.
Borgerne bor i 4 huse (bo-grupper) med hver sit nære medarbejderteam der består af blandede faggrupper. Vi er optaget af at udvikle os fagligt og dele vores viden. Vi prioriterer længerevarende kompetenceudvikling af medarbejdere, aktuelt indenfor bl.a. neuropædagogik, KRAP og LA2U indenfor målgruppen af borgere med udviklingshandicaps.
På Bilstrupvej er der ansat 35 medarbejdere som er uddannet socialpædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut og social og sundhedshjælpere. Du bliver dermed leder for en tværfaglig medarbejdergruppe og skal kunne udvikle både de enkelte faggruppes monofaglighed og det tværfaglige samarbejde.
AutismeCenter Skive
Botilbuddet Bilstrupvej er en del af AutismeCenter Skive (ACS). ACS er et samlet center der dækker døgntilbud, botræning, bostøtte og aktivitetstilbud for voksne med autismespektrumforstyrrelse.
Vores udgangspunkt er, at mennesker uanset handicap under de rigtige betingelser har mulighed for at udvikle sig og indgå i et positivt samvær med andre.
AutismeCenter Skive har
- 43 botilbudspladser
- 4 botræningspladser
- 200 borgere der modtager bostøtte
- 72 borgere tilknyttet aktivitetstilbud
- 85 medarbejdere.
I AutismeCentret – og hele Socialafdelingen – arbejder vi habiliterende, og har én samlet plan for den enkelte borger på tværs af tilbud, med det formål at give borgeren de bedste betingelser for et godt og selvstændigt liv.
Du kan læse meget mere om ACS her
Kommende store opgaver
Vi søger en afdelingsleder, som kan tegne fremtiden med respekt for det gode fundament, som vores botilbud står på.
To af de store områder hvor du skal være med til at sætte dit præg, er på udbygning af pårørendesamarbejdet og ledelse af læring. I AutismeCentret værdsætter vi et tæt samarbejde med pårørende, naturligvis med respekt for den enkelte borgers ønske. For at kunne skabe et godt liv omkring borgeren, er det afgørende for os at øge involveringen og stå endnu tættere sammen i indsatsen. Og til det har vi brug for at gå nye veje, hvor du skal gå forrest.
Sammen med centerlederen vil du desuden få til opgave at udvikle og etablere et nyt tilbud med skærmede boliger der er målrettet borgere med helt særlige behov og udfordringer.
Dine opgaver er bl.a.
- Daglige personale- og faglig ledelse af tilbuddets medarbejdere.
- Driftsmæssige opgaver, herunder overholdelse af de budgetmæssige rammer for din afdeling.
- At sikre afdelingen udvikles fagligt og visionært indenfor de faglige og økonomiske rammer.
- At sikre en sund arbejdskultur, et godt arbejdsmiljø og en god personaletrivsel.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads hvor vi vil smitte hinanden med begejstring!
- En arbejdsplads med 35 engagerede og dygtige medarbejdere, mange med megen erfaring.
- En arbejdsplads med en stærk historik og gode muligheder for rekruttering.
- En arbejdsplads med et stærkt fokus på udvikling, nytænkning og medarbejderinddragelse.
- En arbejdsplads med fokus på udviklingen af et stærkt faglig fællesskab og et sundt psykisk arbejdsmiljø.
- En arbejdsplads med et velfungerende lederteam bestående af 3 afdelingsledere og en centerleder.
- En arbejdsplads der ønsker dit aktive bidrag til udvikling, både fagligt og kulturelt.
- En arbejdsplads med spændende udfordringer og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Den profil vi søger
- Først og fremmest er du en person der leder dine medarbejdere med dialog, tillid og respekt.
- Du ser ledelse som en fælles indsats og ved at de bedste løsninger findes i fællesskab. Du bidrager derfor aktivt til et tæt samarbejde med de øvrige afdelingsledere i AutismeCentret og i et større ledelsesnetværk på tværs af Socialafdelingen.
- Du skaber psykologisk tryghed og bidrager med humor, nærvær og oprigtig nysgerrighed, for du ved at et godt arbejdsmiljø er noget vi giver til hinanden.
- Du er lyttende og eftertænksom, og skaber rum til nye tanker, fælles refleksion og faglig sparring.
- Du er udviklingsorienteret og har vilje og lyst til forandringer.
- Du har et smittende og anerkendende menneskesyn, med empati og forståelse.
- Du prioriterer samarbejde med pårørende højt og evner at involvere dem til gavn for borgeren.
- Du har en faglig relevant uddannelse og har praktisk erfaring med arbejdet med voksne borgere med autismespektrumforstyrrelse.
- Du har ledererfaring fra døgnområdet, har lederuddannelse eller er indstillet på at få det.
- Du har kendskab til arbejdstidstilrettelæggelse, arbejdstidsregler, overenskomster og relevant lovgivning på området.
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat fra 1. december og er på 37 timer med løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende lederoverenskomst.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 5. oktober kl. 12.00.
1 samtale afholdes 11. oktober og anden samtale 23. oktober. Går du videre til anden samtale, vil der blive lavet en personprofil.
Yderligere information
Du kan læse en uddybende funktionsbeskrivelse for afdelingsleder i Socialafdelingen her
Du kan læse mere om Skive kommunes ledelsesgrundlag her og organisationsdiagram for Socialafdelingen her
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Centerleder Simon Sandbo på telefon 22 44 79 75 eller ssan@skivekommune.dk.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kommune, Bilstrupvej 27, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2319&ERId=85256
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908771