Rusland har invaderet Ukraine. Dette har sat store dele af den vestlige verden i sving med at boykotte såvel russiske produkter, som arrangementer og handler – også handler med russiske værdipapirer.
En kommune kan vælge at investere nogle af sine midler i værdipapirer – dette er også tilfældet for Skive Kommune. Visse af disse er dog prompte sat til salg. Det drejer sig om russiske værdipapirer i form af statsobligationer, som kommunen altså nu ønsker afhændet.
”Vi boykotter Rusland, og vi boykotter på baggrund af de overgreb, som de har gjort på Ukraine,” udtaler Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard til TV Midtvest.
Dropper investeringer i russiske værdipapirer
Kommunen har ansat hele fire virksomheder, der varetager kommunens interesse på investeringsområdet. Disse virksomheder træffer beslutninger om bl.a. værdipapirer – her er 229.434 kr. ud af 400.000 kr. i værdipapirer altså sat i russiske statsobligationer.
Dog er salg af statsobligationerne ikke muligt på nuværende grundet handelsembargoer, men igangsættes så snart muligheden byder sig.
Afviklingen af de russiske værdipapirer sker bl.a. også på opfordring fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).