Skive Kommune deltager i Hygiejneugen

Foto: Skive Kommune .
Profilbillede
dato

Fra den 19.-23. september tager Skive Kommune del i Hygiejneugen – med gode tips til en sikker og sund hverdag og fokus på fælles indsats, hvor alle kan være med til at gøre en forskel.

Danskerne har hørt mere om hygiejne i 2020-22 end mange tidligere år. Alligevel er vaner og rammer ikke altid på plads, for det tager tid at tilpasse sig, øve sig og navigere. Netop derfor er Hygiejneugen en god måde at sætte ekstra fokus på hygiejnen.

God hygiejne – f.eks. hænder, tænder, tøjvask, pleje, rengøring, køkken – er nemlig ikke et tilfælde, men man kan blive bedre med en god, langsigtet plan.

Derfor deltager vi i Skive Kommune i Hygiejneugen, hvor vi sætter ekstra fokus på, hvordan og hvor man kan få nye regler til at blive hverdag.

"Vi har bestemt arbejdet med hygiejne hele året, men det hjælper os alle at huske, at hygiejnen skal være en del af hverdagen – ikke kun i krisetider."

"Derfor hjælper Hygiejneugen både til at træne og til at planlægge; Hvilke af vores initiativer, der skal holdes fast i, så vi får bedst gevinst af det hele," siger hygiejnesygeplejerske, Winni Christensen.

Fokus på hygiejne gennem aktiviteter

Rundt omkring i kommunen er der derfor små og store aktiviteter, der sætter fokus på hygiejnen og den enkeltes bidrag.

F.eks. synger Børnehaven Valhalla sange og hører historier om håndhygiejne, Aktivitetscenteret Møllegården uddeler hånddesinfektion til brugerne, Hjemmeplejen Nord og Park og vej får besøg af UV-lyskassen til demonstration af håndhygiejne, Idavang gør hånddesinfektionsdispenserne mere i øjnefaldene med nye farver og Sundhedscenter Skive har en hygiejnequiz for borgerne.

God hygiejne er en fælles kultur

"Hygiejne er jo på mange måder en fælles kultur, hvor vi sammen gør en forskel. Det er både det lange seje træk, men også bevidstheden om, at vi hver især kan gøre en forskel hver eneste dag for vores egen og andres sundhed."

"Det kommer naturligvis ikke af sig selv, men kræver gode rammer og vilje," tilføjer hygiejnesygeplejerske, Winni Christensen.

Læs mere, find inspiration og hent hent gratis materialer og gode råd om hygiejne i hverdagen her.

Kilde: Skive Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook