Skive Kaserne: Forsyningshjælper til Ammunitionsrydningscenter Jylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Er du en erfaren overkonstabel eller korporal med teknisk forståelse og brænder du for den logistiske tjeneste kombineret med en enhed på højt beredskab, døgnet rundt og hele året? Så er du måske vores nye kollega ved Ammunitionsrydningscenter Jylland.

Om os


Ammunitionsrydningscentret (ARC) er til dagligt placeret i hhv. Dragør og Skive, og varetager Hærens nationale ammunitionsrydningsberedskab. Centret består af en række faste folk og en række deltidsryddere og -hjælpere. ARC er en dynamisk enhed med et højt beredskab, hvorfor omstillingsparathed og kreativitet er i centrum. Omgangstonen er fri, men specialiseret.

På årlig basis løser centret en betydelig mængde operative opgaver, med støtte til politiet og andre myndigheder. Støtten består i rydning af konventionel ammunition (CMD) rydning af improviserede sprængladninger (IEDD) rydning af biologiske, kemiske eller radiologiske ladninger som indeholder eksplosiver (CBR-E), håndtering af pyrotekniske elementer, transport/opbevaring/destruktion af farligt gods, ransagning samt risikovurderinger. Centret er ydermere repræsenteret under mange øvelser, seminarer og kurser, både i Danmark som i udlandet. Slutteligt bidrager centret med tekniske vurderinger og produkter til retsmæssige forhold.

Centrets mission er at levere ammunitionsrydningsstøtte af højeste kvalitet, igennem rådgivning, uddannelse, akut støtte og beredskab.

Centrets vision er at skabe tryghed og sikkerhed for samfundet i samarbejde med politiet og andre beredskabsmyndigheder.

Centrets kerneværdier er professionalisme, ærlighed, fleksibilitet og menneskelighed.

Vi anerkender den høje grad af indflydelse og selvstændighed, der ligger hos den enkelte medarbejder på alle niveauer, og vi ved hvad der kræves, for at den enkelte kan udøve sin ekspertise og samtidig udvikle sig i rammen af opgaverne.

Vi udviser stor tillid til hinanden, og vi er afhængige af at hver funktion udfylder sin rolle. Ammunitionsrydningscentrets medarbejdere har en stor professionel stolthed og ansvarsfølelse, og der hersker en udpræget flad struktur, hvor der er meget kort fra yngste mand til ældste erfarne specialist.


Om stillingen


Stillingen som forsyningshjælper ved ARC, indgår i et team som består af en sektionsfører (FSBM) og fire forsyningshjælpere, hvoraf du vil være den ene af dem. Forsyningssektionen er ansvarlig for den daglige drift og styring af ammunitionsrydningscentrets logistik- og forsyningstjeneste, og du skal, sammen med dine andre kollegaer, være garant for en smidig og professionel gennemførelse.


Du vil desuden indgå i det operative virke som EOD-Hjælper i det nationale ammunitionsrydningsberedskab.


Du kommer til at samarbejde med eksterne enheder, herunder lokal politi, Rigspolitiets kriminaltekniske afdelinger, brandvæsen og redningstjenester, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Søværnets Dykkertjeneste, Skat, Politiets Aktionsstyrke samt Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste.


Arbejdstiderne kan variere grundet vagter, øvelser mm. Herunder forventes det at du kan bestride vagter i begge landsdele. Der er gode muligheder for yderligere specialisering, herunder kurser og øvelser i udlandet.


Du vil have din daglige gang på Ammunitionsrydningscenter Jylland, som er beliggende i Skive.


Om dig


Du er en kompetent overkonstabel eller korporal. Du har en vis erfaring inden for faget forsyningstjeneste, eller er i færd med at erhverve dig viden og kompetence inden for området.

Det forventes at du i forvejen indgår i det operative virke som EOD-Hjælper i det nationale ammunitionsrydningsberedskab.

Du kan være et aktiv i en enhed der består af højt specialiseret personel, placeret i hhv. Jylland og Sjælland, hvor samarbejde, kommunikation og omstillingsparathed er i højsædet. Du forstår og evner at arbejde i et fleksibelt, dynamisk og højoperativt miljø.

Der udøves en høj grad af situationsbestemt ledelse, hvorfor selvstændighed og handlekraft er vigtige egenskaber. Du skal enten have, eller kunne erhverve, nedenstående tjenestegrenskurser ved IGR, hvorfor der vil blive lagt særlig vægt på følgende kompetencer: fleksibilitet, initiativ, selverkendelse, teknisk forståelse, kommunikativ samt gode engelskkundskaber, mundtligt som skriftligt. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til NATO SECRET.

- TRR 1270
- ADR, grundlæggende, herunder KL.1
- ADR 1.3, pakke og afsender.


Ansættelsesvilkår



Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.


Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.


Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.


Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Major Peter B.O. Jegsen, IGR-2B-900A@MIL.DK, 4138 5691

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 25. september 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard 15 - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185644&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907610

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook