BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have ledelsesansvar? Vil du arbejde og kompetenceudvikles i krydsfeltet mellem løsningen af skarpe operative opgaver og interaktionen med særligt foresatte kommando og Forsvarsministeriets Materiel og indkøbsstyrelse? Vil du løser opgaver i rammen af særligt National Forsvarsplan? Så er stillingen som elementleder og logistikofficer for G4 ved Landsdelsregion Vest, måske noget for dig.
Om os
Landsdelsregion Vest er et regionalt hovedkvarter med landmilitært ansvar for det jysk-fynske område. Regionsstaben består af ca. 35 fastansatte civile og militære medarbejdere, som i dagligdagen er bindeleddet mellem hhv. Hjemmeværnskommandoen, Hærkommandoen, styrelserne og Hjemmeværnsdistrikterne.
Overordnet set har staben i relation til nationale operationer og opgaver fokus på planlægning og støtte til Hæren samt samfundets øvrige beredskabsmyndigheder. I de kommende ca. to år har vi med udgangspunkt i Hjemmeværnets mange frivillige også ansvaret for opstilling, uddannelse og udsendelse af Hærens bidrag til KFOR.
Både når vi løser nationale opgaver og uddanner til internationa-le missioner som KFOR, tilstræber vi altid at levere fagligt forankrede og velfunderede opgaveløsninger.
Staben er et sted, hvor vi vægter samarbejde, trivsel, tilknytning, samt faglig og personlig udvikling af den enkelte medarbejder. Staben har fokus på kontinuerlig positiv udvikling af egen organisation til løsning af fremtidens opgaver. Vi spiller hinanden gode og bidrager alle til et godt arbejdsmiljø ved bl.a. hjælpe hinanden i den udstrækning det overhovedet er muligt. Det er vigtigt for os, at vi går glade på arbejde – og glade hjem igen. Der er en høj grad af frihed i forhold til tilrettelæggelse af egen hverdag.
Om stillingen
Du vil som leder af G4 få ledelsesansvar for elementets personel. Som logistikofficer vil du have en stor daglig berøringsflade med andre myndigheder, herunder regionens underlagte distrikter.
Leder G4 er ansvarlig for Landsdelsregions Vest logistik, såvel operativt som den daglige drift. Tyngden ligger på opstilling og uddannelsesstøtte af regionens operative kapaciteter. Men der er et tiltagende behov for logistisk understøttelse af operative opgaveløsninger.
Dine primære arbejdsområder vil være:
• Daglig leder af logistikelementet.
• Ansvarlig for Landsdelsregion Vest logistik
• Sagsbehandle og godkende materieltilpasningen på tværs af hele Landsdelsregion Vest.
• Ansvarlig for SAP/DeMars controlling og analyse af datakvalitet i materielregnskabet ved regionens underafdelinger.
• At være Hjemmeværnskommandoens logistiske kontakt ved Landsdelsregion Vest for materiel faglige henvendelser.
Sekundære arbejdsområder omfatter også:
• Ansvarlig for Landsdelsregion Vest erfaringsindhentning og behandling på materiel forvaltning.
• Ansvarlig for at mønstringen for hele Landsdelsregion Vest bliver gennemført
• Deltage i logistikmøder ved underlagte distrikter.
G4 deltager aktivt i regionens øvelsesaktiviteter, såvel nationalt som internationalt, i forbindelse med planlægning, men også i gennemførelsesfasen. Som led heri vil du indgå i et tæt samarbejde med regionens seks underlagte distrikter.
Du vil skulle gennemføre planlægning og løsning af større samlede opgaver inden for logistik området, og træffer selvstændigt beslutninger inden for egne sagsområder.
I forbindelse med operativ opgaveløsning vil du kunne indgå i regionens planlægnings- og operationscenter. Dit daglige virke vil også indbefatte at indgå i regionens vagthavende roste.
Om dig
Kaptajn/kaptajnløjtnant (M321) eller major/orlogskaptajn (M322).
Det er ønskeligt, at du har erfaring med logistik i Forsvaret, samt erfaring i stabstjeneste. Det vil desuden være en fordel, at du har kendskab til totalforsvaret samt Hjemmeværnets organisation og opgaver.
Du er bruger af KESDH/workzone, DeMars/MDG og SAP/myndighedsbeholdning og er fortrolig med brugen af IT i dit daglige virke.
Du er helhedsorienteret og i stand til at kunne håndtere komplekse sager. Vi forventer, at du arbejder struktureret og bevarer overblikket selv i en hektisk hverdag.
Opgaverne i sektionen er mangeartede og ind i mellem med korte terminer, hvorfor det forventes, at du er fleksibel, omstillingsparat og i stand til hurtigt at skifte fokus. Du skal kunne fremkomme med løsninger og se muligheder for udvikling inden for sektionens sagsområder. Du skal gennem dit engagement medvirke til at gøre idé til virkelighed. Du er velformuleret, både mundtligt og skriftligt. Du kan kommunikere både formelt og uformelt, ligesom du udviser rettidighed og besidder høj faglighed.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for operationsstøttesektionen ved Landsdelsregion Vest, major Per Erikstrup på tlf.: 7242 1630 eller mail: lrgnv-chopst@mil.dk eller fungerende elementsleder Materielmester Carsten Veje Skovsted på tlf.: 7242 1651 eller mail: lrgnv-g4-02@mil.dk.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.
Ansøgningsfristen er den 22. september 2023 og ansættelsessamtaler forventelig i ugen efter (uge 39). Stillingen er til besættelse 01. oktober 2023 eller snarest herefter.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kaserne, Sdr Boulevard 15 - 1, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185552&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905284