Skive IK’s damer taber til rivalerne fra Team Viborg

Profilbillede
dato

Det var et Skive IK-hold, der skulle finde en toppræstation frem mod rækkens bedste hold, Team Viborg, for at følge med. Desværre måtte de gule rejse fra Viborg med 0 point i baggagen.

Det var udset til at blive David mod Goliath. Da Skive IK gæstede rivalerne fra Team Viborg på Liseborgcentret. Team Viborg lå sikker etter, mens Skive IK’s jyllandsserie-kvindehold lå med røven i vandskorpen lige over nedrykningsstregen.

Pointkontoen var presset. Ét enkelt point efter de første tre kampe, og hvis forudsigelserne gik i opfyldelse, ville den stadig vise 1 point efter fire.

Men tirsdag aften skulle Liseborgcentret fløjtede dommer Thomas Præstegaard kampen i gang i Jyllandsseriens – pulje 254

Det var tydeligt, at hjemmeholdet havde mere blod på tanden, da det var et Skive-hold, der spenderede det meste af kampen på bagbenene.

Ifølge Skive IK træner Claus Højgaard var det dog en okay kamp, hvor han var tilfreds med holdets indsats.

”Det er en godkendt indsats, vi kæmper røven ud af bukserne, men vi formår ikke at holde på bolden og spille den rundt, det skal vi fokusere på til næste træning,” udtaler Claus Højgaard til Vores Skive.”

Til trods for en godkendt indsats endte kampen dog med et nederlag til Skive IK’s damehold. Første mål faldt i det 35’ minut, mens kampens andet og sidste mål først faldt langt inde i overtiden i det 93’ minut til slutresultatet 2-0 til rivalerne fra Team Viborg.

Nederlag til trods var Skive-træner Claus Højgaard især tilfreds med målmandspræstationen fra Betinna Henriksen og løbeiveren fra Maria Højgaard.

”Målmand Betinna Henriksen havde mange gode redninger i kampen og Maria Højgaard præsterede et kæmpe løbearbejde.”

Skive IK havde følgende trup til rådighed mod Team Viborg:

Anna Vernegaard Andersen, Betinna Henriksen, Camilla Reinevald, Cecilie Søgaard Frederiksen, Clara Kjærgaard, Clara Aaberg Meltofte, Emilie Blach Vestergaard, Kristine Lykkegaard, Laura Dysterdich, Maria Haahr Højgaard, Nanna Balling, Sarah Bæk og Sofie Balling.


Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook