Skive IK U16-Piger ender nr. 2 efter nederlag til Vildbjerg SF

Profilbillede
dato

Søndag eftermiddag skulle første halvdel af sæsonen afgøres for Skive IK U16-piger før ligaen ombrydes. 
Inden søndagens sidste runde lå Skive IK U16-Piger på førstepladsen med 9 point ud af 9 mulige, og dermed med udsigt til at blive i liga 2. 
Pigerne fra Skive kunne dermed nøjes med en uafgjort ude mod tredjepladsen fra Vildbjerg SF for at sikre sig førstepladsen eller også skulle man håbe på mirakler i Lemvig, hvor fjerdepladsen tog imod konkurrenterne fra Snejbjerg SG&I. 

Dog måtte skibonitterne vinke farvel til førstepladsen og den sikre billet til resten af sæsonen i liga 2, da man ikke selv magtede at slå Vildbjerg SF på en dag, hvor de tre dages festival nok stadig sad i kroppen ifølge cheftræner Jes Drachmann: 

"Vi var ikke til stede i dag, nok pga. festivalen, men vi kæmpede, hvad vi kunne" 

Det var derfor en skuffet, men ikke decideret utilfreds cheftræner med sit hold oven på nederlaget, som endte med at betyde en andenplads, da Snejbjerg SG&I samtidig vandt 9-2 i Lemvig. 

"Ja, jeg er tilfreds med pigerne. Vildbjerg var bedre på dagen, men vi gav ikke op og pigerne kæmpede virkelig, hvad de kunne"

Kampen endte 3-1 til hjemmeholdet fra Vildbjerg SF, hvor Skives enlige målscorer var Cecilie Weber. Jes sender dog også store roser imod fløjspiller Mia Laursen: 

"Mia skal fremhæves, da hun virkelig forsøgte hele kampen at udfordre på højrekanten" 

I morgen afgøres fordelingen af de bedste andenpladser, hvor Skive IK U16-piger meget vel kan være en del af med flotte 9 point på 4 kampe. Så hvem, hvor og hvornår næste kamp vides ikke endnu. Men hvad cheftræner Jes ved med sikkerhed er, hvad der skal sættes fokus på inden næste kamp: 

"Vi skal blive bedre til at holde fokus og øve os på spillet med bolden. Og så skal vi have fundet en målmand, vi har ingen lige nu!" 

Kilde: Jes Drachmann cheftræner

Seneste på facebook