Skive IK U-19 får en god start på Liga 2

Foto: Skive IK (U19) // Mads Hangaard.
dato

Efter halvvejsombrydningen skulle Skive IK U-19 endelig i aktion søndag eftermiddag.
Her stod FC Silkeborg på menuen hjemme på Egeris Idrætsanlæg i en kamp, hvor en skidt start heldigvis blev vendt for hjemmeholdet.

"Bortset fra starten, altså de første 20 minutter, hvor FC Silkeborg var meget på bolden, så er jeg tilfreds med holdets indsats, og hvordan vi arbejdede ind i kampen" - Mads Hangaard, cheftræner for Skive IK U19

Efter kampen var der flere ting, som cheftræner Hangaard kunne fremhæve som tilfredsstillende:

"Jeg synes, at vores presspil fungerede rigtig fint og flere gange brød vi FC Silkeborgs opbygningsspil, og kom til store chancer. Derudover får vi to scoringer efter standardsituationer"

En god start
Kampen søndag eftermiddag var, som nævnt, første kamp efter ombrydningen. Sejren kan derfor blive afgørende for Skive IK U19 og deres tro på tingene, mener cheftræneren:

"Det er altid vigtigt at komme godt fra start. Især fordi, at jeg synes, at FC Silkeborg var en dygtig og vanskelig modstander"

Selvom holdindsatsen især blev understreget som udslagsgivende af Mads Hangaard, så skulle der alligevel lyde ekstra roser til to spillere efter søndagens sejr.

"Målmand Jakob Bernberg skal fremhæves efter i dag, og så Mikkel Skov som blev matchvinder. Men jeg holder fast i, at holdet generelt bare arbejdede super godt for hinanden" 

Kampens forløb:
1-1 Lukas Bechmann efter 35 min
2-1 Mikkel Skov efter 90 min

Kampens resultat: Skive IK (U19) - FC Silkeborg 2-1

Kilde: Cheftræner Mads Hangaard

Seneste på facebook