Skive IK Serie-4 i hårdt nederlag

Profilbillede
dato

Lørdag eftermiddag skulle Skive IKs Serie 4-hold ud i en David mod Goliath lignende situation, da de i jagten på sæsonens første point skulle møde det absolute tophold fra Vinderup IK. Resultatet blev desværre også derefter, da skibonitterne simpelthen blev overmatchet på alle parametre.

 "Jeg har ikke mange ord for dagens resultat (10-0). Det var en decideret pinlig og skuffende kamp for vores vedkommende. Vi må bare erkende, at vi blev kørt over af puljens bedste hold" - Victor Mehlsen, holdleder

Mest af alt ærger holdleder Victor Mehlsen sig over, at man ikke formåede at få scoret i kampen, trods de chancer man havde:

"Det lykkedes os ikke, at scorer, men det var tæt på, da vi tildelt et straffespark, som Kasper Aagaard desværre skød på stolpen"

Har dog ikke tabt troen
Selvom nederlagets størrelse og tørsten efter point kradser hos Skive IK Serie-4, så har man ikke tabt troen på tingene fortæller holdleder Victor Mehlsen: 

"Vores sæson har indtil videre været meget skuffende, idet vi endnu ikke har lykkedes med at få point, men jeg tror på, at det nok skal komme"

Derfor skal der kigges indad på Skive IK Serie 4, hvis pointene skal hives hjem, især på manglen af koncentration og viljestyrke, når tingene går den forkerte vej.

"Jeg er ikke tilfreds med holdets indsats. Vinderup scorede alt for mange "lette" mål uden, at de fik den store modstand. Vores kampgejst forsvandt hurtigt, og det gav modstanderen en stor fordel" 

Kampens resultat: Skive IK (Serie-4) - Vinderup IK 0-10

Kilde: Victor Mehlsen, Holdleder