Søndag dannede rammen om det årlige Rookie of the Year 2025 i Skive Golfklub, et mesterskab for klubbens nyeste medlemmer. Her dystede 18 begyndere i 9 hullers stableford-turnering spredt over både dame- og herrerækker.
Maria Hummeluhr Kristensen løb med sejren i damekategorien, mens Theresa Stengård sikrede sig andenpladsen. I herrerækken kunne Mads Dalgaard tage æren som vinder, selvom han missede billedet grundet en presset starttid. Alexander Mønster blev runner up.
Med alle vinderne og runner-ups på 23 point blev placeringerne bestemt af laveste handicap. Skive Golfklub sender et stort tillykke til deltagerne og takker Hancock Bryggerierne for præmierne samt turneringsleder Egon Sørensen for indsatsen.