Skive fH henter AJAX-vestjyde med omgående virkning

Johan Thesbjerg Kofoed er hentet til Skive på en 3-årig aftale (Foto: Skive fH)
Profilbillede
dato

Spillerne i 1. divisionsklubben AJAX København – vores rækkekollegaer, hvor klubben aktuelt er under rekonstruktion - har fået carte blance til at komme videre i deres karriere, og det betyder at vi kan præsentere en ny spiller i blåt.

Ikke ofte kommer vi med spillerpræstationer i oktober måned, men vi har fået muligheden for at tilknytte en høj og vestjysk venstreback med ”skralderbang” i skudarmen.

Vi kan byde en tidligere ungdomslandsholdsspiller velkommen på en aftale gældende for indeværende og næste sæson indtil sommeren 2024. 

Det fulde navn er Johan Thesbjerg Kofoed, og efter en tid i AJAX København er vi glade for at tilknytte Johan, der er en spiller med 3 års erfaring fra TTH Holstebros ligahold. Johan var som U-landsholdsspiller med til at vinde EM U18 bronzemedalje i 2018. Fra ungdomslandsholdstiden kender Johan f.eks. også Skive-spillerne Oliver Juhl og Sebastian Skytt rigtig godt.

En kort beskrivelse, så er Johan en høj spiller med et godt skud, og derudover gør han sig godt i begge banens ender i både midterforsvar og som 2’er (på backen). Johan har senest spillet for AJAX Københavns 1. div. trup i denne og forrige sæson, og inden da har han som Mejrup-dreng været i TTH Holstebro, hvor de sidste tre år inden københavnerskiftet var omkring ligaholdet.

Johan erkender at det senest har været en tid fyldt med ting der ikke nødvendigvis drejede sig om harpiksbøtten, og derfor glæder han sig også ekstra meget til at komme i gang for Skive fH.

 ”Det har været en hektisk periode med en masse ting der fylder, og personligt har det betydet meget at komme hjem til området, så jeg kan bygge videre på mit spil. Jeg har snakket med Arne om projektet, og det var enormt tiltalende på mange fronter."

"Jeg kender en del – enten som medspillere på ungdomslandshold eller som modspillere – og det er kun en fordel, når man skal starte op i en ny klub”, fortæller han således.

Cheftræner Arne Damgaard fik efter torsdagens træning også mulighed at sætte ord på tilknytningen af den 21-årige venstreback, der med sine 201 cm udgør en fin trussel fra distancen.

”Johan er en ung spiller der også har været inde omkring U-landshold, og han er en jeg løbende har været i kontakt med. Jeg havde ham også i min tid i TTH Holstebro, så jeg har et godt kendskab til ham. Han er trods sin store højde dejlig bevægelig, og så er han som spiller en habil skytte."

"Vi havde inden sæsonen dialog om at skulle han have været hjemme fra København, så mener jeg personligt vi er den rette klub for ham. Med den måde det udviklede sig på i AJAX den sidste måned, så var det oplagt at komme hertil."

"Vi har haft dialog med Johans agent, og det har lagt meget til højrehånden at få denne aftale i hus, hvilket vi er meget tilfredse med. Over tid kan han påtage sig nogle af de mangler vi ser, og selvfølgelig er det altid et dumt tidspunkt her midt i sæsonen, men jeg er sikker på vi med tålmodighed kan få rigtig fin gevinst af Johans skifte til Skive fH”, forklarer Arne.

Johan glæder sig til at komme med god energi, og han ser frem til at blive en del af det stærke træningsmiljø han allerede torsdag eftermiddag var en del af.

”Efter en periode uden så meget håndboldtræning glæder jeg mig bare til at give fuld gas. Som håndboldspiller vil man altid gerne opnå en masse spilletid, så jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet, og at kunne bevise hvad jeg kan komme med. Der bliver snakket på kryds og tværs af spillerne i klubberne, og Skive fH har et godt omdømme når det kommer til træningsmiljø og setuppet omkring”.

Johan får nummer 44 og Sport 24 Skive + Kempa som personlig sponsor.

Kilde: Skive fH
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook