Skive fH 2 overmatchet i nederlag

Profilbillede
dato

Rollen som underdog i sæsonen er en kendsgerning for Skive fH (2) i 2.division. Samtidig er holdets bagspillerpositioner ramt af skader, så der skulle en større overraskelse til at sikre skibonitterne point, da Hjallerup IF kom på besøg.

Skive havde noget af en prøvelse foran sig torsdag aften på hjemmebane, da Hjallerup IF skulle forsøge at nappe point med hjem til Vendsyssel. 

Cheftræner for Skive fH 2, Ralph Jensen Uhre, vidste udmærket godt at det ville være en svær kamp, de gik ind til. Inden kampen havde han høje forventniger til torsdagens modstandere. 

"Vi var klar over, at vi vil være underdogs i denne kamp og det vil vi være i hele sæsonen, så vi vidste godt, at vi ville få det svært mod 

Hjallerup, som jeg forventer kommer til at ligge i den gode ende af tabellen.

20:15 blev kampen fløjtet igang. Det var tydeligt, at Skive var foruden en masse bærende spillere, som også sænker forventningerne til kampens forløb.

Der er faktisk perioder, hvor Skive spiller ganske fint og forsvarer godt, men et utal fejl var medvirkende til, at skibonitterne løb ind i et nederlag på 22-37. 

"Vi er ramt på ressourcerne. Op til kampen har vi fået flere skader på bærende spillere, og det gør det jo også endnu svære. Jeg havde 4 bagspillere ude, så det gør jo, at vi er nødt til at finde nogle alternative løsninger såsom at spille med strege og fløje ude bagved," udtaler Ralph Jensen Uhre, cheftræner for Skive fH 2 til Vores Skive. 

Børnefejl og skæve positioner

Angrebsmæssigt var Skive simpelthen for uskarpe på afslutningerne, men med skader til bærende bagspillere må man forvente et klart fald i afslutningernes kvalitet. 

Det var dog ikke kun negativt. Skives bedste mand var helt klart Benjamin Jeppesen, som blev smidt på uvante pladser i angrebet og alligevel formåede at være farlig for Hjallerups forsvar. 

Skader til trods var Ralph Jensen Uhre ikke helt tilfreds med kampens forløb - selv med sænkede forventninger. 

"Jeg er ikke helt tilfreds med præstationen. Jeg ved godt, at qua vores situation at vi ikke kan forvente 2 point mod Hjallerup, medmindre vi alle præsterer eller overpræsterer, men jeg savnede noget mere vildskab og attitude. 2. halvleg laver vi alt for mange "børnefejl", hvor vi bliver straffet med det samme.

Hvis man gerne vil følge Skive fH, så er næste kamp ude mod Stoholm fredag d.31/09

Kilde: Ralph Jensen Uhre - Cheftræner for 2.div. herrer

Seneste på facebook