Skive Kommune inviterer til en lysfest i anledning af byens 700-års købstadsjubilæum. I aften kan byens borgere og besøgende opleve lysfortællingen "Skive Lyser" projiceret på facaden af det gamle rådhus.
Arrangementet begynder med en historisk vandring ledet af byarkivar Kristian Buhl Thomsen fra Skive Byarkiv. Borgmesterens åbningstale finder sted klokken 17.45, og herefter tændes lysinstallationerne, som kan opleves fra klokken 18 til 22.
De spektakulære lysinstallationer vil også være tilgængelige i flere dage den kommende uge. For yderligere information kan interesserede besøge skive700.dk.